Caran D’ache

Jeg tror jeg var 13-14 år, da jeg besluttede mig for, at jeg ville prøve at blive bedre til det med at male og farvelægge. Ikke at jeg på nogen måde har talent i den retning – men i den alder vidste jeg ikke bedre 🙂

I virkeligheden var det vel også mere et udtryk for, at jeg ønskede mig nogle helt bestemte farver: Caran D’ache farver. Nogle ganske særlige farvekridt, som man kunne “lave til maling” ved at komme vand på – og som man kunne male i to lag og derefter skrave på. Mine hobbyantenner var helt ude, da jeg opdagede dem. De røg dog hurtigt ind igen, da jeg opdagede, hvad de farver kostede.

Jeg ønskede mig dem i julegave.. Og min mor er god som dagen er lang. Så naturligvis skulle jeg have farvekridt, når det var det, jeg ønskede mig. Også gerne nogle dyrer nogle.. Men hun mente, at jeg skulle have en endnu dyrer version.. Hvad de farver hed, ved jeg ikke. Men jeg blev grumme skuffet.. trods det, at de skulle være i bedre kvalitet .. for de havde jo ikke Caran D’ache farvernes fantastiske egenskaber.

Forleden var min datter og jeg i Lyngby Storcenter for at købe skoleting – og pludselig lå de lige der. Jeg troede ikke de eksisterede mere.. Og måske er de også på vej ud af marked – for de var sat ned fra 80 kr til 20 kr – så jeg bestemte mig hurtigt for, at sådan nogen måtte jeg begave min søn med.

Vel hjemme igen, ville jeg rigtig vise ham, hvad sådanne farver kunne bruges til. Jeg hentede vand og pensler – og jeg sørgede for godt med papir.. Og hvad gør knægten så? Han insisterer på at bruge dem…som farvekridt!! Måske jeg skulle inddrage dem – og give ham de hundedyre version, jeg har i kælderen – for de KAN vitterlig ikke bruges som andet.

Hvedholm slot >< Ø-lejr på Samsø

Vel ankommet – og klar til at gå i gang med 5 dages ultimativ stresslessness. 5 retter mad – klassisk musik i højttalerne, lækre møbler, himmelseng og de ultimative omgivelser … for voksne. Kontrasten for Jonathan er til at føle på. Sidste uge skulle han selv hente sin tallerken i tallerkenrækken .Og tog han kun… Continue reading Hvedholm slot >< Ø-lejr på Samsø