De lækre cremer er pakket ud fra vores udflugt til vores venner – og sat frem til daglig brug. Resterne af dem er ikke længere til bryllupsbrug. Hverdagen har indhentet os. Kjolen er pakket væk i skabet – og ringen møjsommeligt pillet ud igen – fra lige der ved mit hjerte, hvor den sad hele dagen. Kjolen skal renses.

Vi mangler stadig kagekniven, som vi glemte at få med os hjem fra Skovlyst. Vi har ringet – og de har den endnu. Dejligt.

De lånte perler er forsigtigt pakket sammen og lagt i sin rette æske på et sted, jeg lige ved hvor, så jeg kan få dem afleveret tilbage til ejermanden med tak for lån.

Spænderne, der aldrig blev brug for, er pakket ud, og lagt i datterens hårspændeskuffe. Måske næste gang .. næste fest.. Eller måske bare til en festlig hverdag.

Tøjet er for længst afleveret tilbage.

Tænk, det er faktisk helt hyggeligt, at pakke bryllup ned.

/ Bryllup - Jan og Pernille

5 Replies

  1. Årh en lille verden.. det er sku da pudsigt. Jeg var der for et par måneder siden til deres aftengrill-menu.. og mums altså…
    Stedet i sig selv er helt fantastisk.. skal jeg nogen sinde giftes, så sagde jeg med det samme da vi kom derud – det skal være der!
    Det er så hyggeligt, og så roligt midt i skoven – og alligevel så centralt..
    Hvor er det sjovt altså! 🙂
    Og endnu engang tillykke 🙂

  2. Det var lidt et uheld at jeg endte op her på din side alt imens jeg desperart ledte efter et sted at holde min egen bryllupsfest. Jeg tror ikke vi får råd til skovlyst og vi bliver nok 100 personer så jeg tror heller ikke de har plads men jeg synes det lyder dejligt. Tror jeg vil kontagte dem og høre… det kan jo aldrig skade vel… smil. Hvor er det foresten vidunderligt at du nyder livet så meget.
    Venligst
    annemarie

  3. Jeg synes bestemt du skal kontakte dem. De er meget rimelige med prisen – alternativerne taget i betragtning.. og de har plads til 100. Vi var nogen-og-70 – og der var rigeligt med plads.
    Mange hilsner
    Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *