Jeg har tænkt så det knager. "Noget nyt – noget gammelt – noget lånt og noget blåt" Det nye og det lånte har jeg kunne klare… men resten? Strømpeholdere er noget, man bruger, hvis man har lår, der er mindre end en gennemsnits mavestørrelse.. Jeg skal ihvertfald ikke flagre med mine lår på min bryllupsdag.
Nu har jeg fundet ud af den perfekte løsning på de manglende effekter. Og jeg føler mig hel varm ved tanken.
Jeg arvede en gammel ring i guld med en blå sten i fra min farmor. Som sådan synes jeg ikke rigtig at ringen er pæn og den er kun lige præcis så stor jeg kan jeg knibe ned den over min lillefinger.. bliver den der ret længe, er der alvorlig begrundet mistanke for at der går koldbrandt i fingeren, for ringen lukker for al blodtilførelse, men den betyder alligevel enormt meget for mig – fordi det netop var min farmors. Jeg savner hende helt vildt – og særligt nu. Hun skulle have været her. Men det er hun ikke.. hun døde for 20 år siden.
Men ikke desto mindre skal hun med til mit bryllup.. Jeg har besluttet mig for at tage min farmors ring og sy den ind i min kjole – på indersiden – sådan lige omkring mit hjerte. Der skal den hænge hele dagen – uden nogen andre end jeg, ved det. Uden at andre end jeg kan mærke det.
Jeg bliver helt høj ved tanken om, at min farmor skal være lige der – allertættest mit hjerte – til mit bryllup – og samtidigt er alle detaljer klaret. Ringen er både blå og gammel.
Det var en rigtig sød idé. Jeg troede ellers at det var nu du købte et bundt blå troldekugler. Det havde væet en vildt god undskyldning 😉
Knuser fra Henriette
Og her sad jeg og filosoferede over blå strømpebånd og kom ikke her. Din løsning er 100 gange bedre og meget mere personlig!
Held og lykke! Bryllupsdage er helt specielle dage, ja de er!
Det er den sødeste ide jeg længe har hørt om! Og nu vil jeg også sidde der i kirken og tænke på din farmor – så vil hun være endnu mere tilstede.
Knus Dorthe
DET var en smuk idé! Jeg har ikke hørt om bedre løsning – og sjovt nok har jeg også sådan en ring fra min oldemor 😉 Men.. jeg er blevet gift forlængst…
Ej, det er sødt tænkt!
Da jeg blev gift (for rigtig mange år siden!) havde jeg fint styr på de nye, lånte og blå dele, men noget gammelt? Det havde jeg ikke rigtig. På det tidspunkt var vi fattige studerende og havde ikke tilegnede os al verdens bras 😉
Men på selve dagen kom min faster med en gammel serviette fra min farmor og farfars bryllups reception. Det var trykket med deres navne og datoen (som tilfeldigvis også er min fødselsdag). Min farmor havde jeg jo aldrig mødt, da hun døde ca. et år før jeg blev født. Men min farfar og jeg havde altid været glad for hinanden – det startede nok da han så mig for første gang og sagde at jeg lignede hans afdøde kone.
Da min farfar også var død da jeg blev gift, var det rart at have servietten som den eneste forbindelse med fortiden.
Vi havde ikke nogle fine æske til vores bryllups ring, og måtte brug en lille papkasse. (RIGTIG fattige studerende!) Så blev servietten varsomt foldede sammen og brugt som bundlag i æsken til vores ringe.
På den møde var min farmor og farfar også med!
Naa.. Janet – sidder her og får helt gåsehud.. Hvor ER det sødt! Har I stadig den serivet?
Knus Pernille
Sikke en smuk idé. Jeg har tænkt og tænkt over, hvad det gamle, det blå og det røde skal være, men vil da lige tjekke arvestykkerne hos min mor. Måske er der noget, der kan bruges 🙂
Sikke en smuk idé. Jeg har tænkt og tænkt over, hvad det gamle, det blå og det røde skal være, men vil da lige tjekke arvestykkerne hos min mor. Måske er der noget, der kan bruges 🙂