Min datter har fået en ny veninde. "Ka min datter lege" lød det i telefonen idag- og indeni mig skinnede en lille sol. Det er dejligt, når nogen viser interesse for hinanden.
De har leget sammen hele dagen. Og alligevel er min datter nærmest høj af begejstring og lykke over, at hendes nye veninde er sød, betænksom – og nøjagtigt, som min datter rigtig gerne vil have.
Men det er lang tid siden min datter har fået sig en ny veninde. Veninderne er alle sammen fra børnehaveklassen – og selvom de er søde – så er de lidt vane efterhånden.. Og nu ved min datter slet ikke alt det gode hun skal gøre for sin nye veninde. "Skal vi ikke tage på bakken?" "Kan vi ikke købe en gave til hende?" "Skal vi ikke.." Og i hendes ivrighed over hendes nye dejlige, søde betænksomme veninde, virker min datter på mig, som om hun nærmest overfalder og kvæler veninden. På sidelinien kan jeg så se på – og håbe på at jeg får præget min datter nok til, at venskabet holder… og ikke drukner i velmente betænksomheder.
Lige nu ligger de to i min datters store seng og nyder Mistralens datter sammen – inden de skal sove sammen for første gang. Og når jeg ser på dem, ved jeg godt, at jeg bare skal tage det roligt. Børn er børn – og de finder ud af det. Ingen tvivl om, at min datters veninde er en dejlig pige.. og mon ikke de finder ud af det?