Der lå en gave i gangen til min datter, da hun kom hjem forleden. Der stod godt nok Dorthe på – men indholdet var fra en lille betænksom veninde. Indeholdet var en bunke af det nyeste diddlepapir.
Papiret er af typen, hvor man skal tegne med en "trylletusch" for at få resten af motivet frem. Min datter har været i fuld sving med tuschen. Og her til aften, har jeg fået samlet papirerne og ordnet dem i mapper – så de er klar, når veninderne kommer forbi med deres mapper.
Og som jeg sidder og bladre i mappen – sætter ind og ordner, husker jeg kun alt for godt, fornemmelsen af at have LIGE det rigtige glansbilled. Lige det, som alle de andre var enige om var sejt eller sjældent. Og for mit indre blik kan jeg se min datter og hendes veninde sidde og snakke om, hvad der godt at have i diddle og hvad der er mindre godt. Jeg kan huske – med et smil om læben – hvordan timer kunne forsvinde på den måde - og hvordan forholdsvise "normale" glansbilleder, pludselig fik en helt anden og størrer værdi end i voksenverden..
"Bytte bytte købmand – aldrig bytte om igen"
Jeg ved intet om Diddle – men man kan købe meget af det på QXL… tilgengæld har jeg en meget fin brevpapirssamling og en éner af en brevpapirssamling :o)
Det jeg ville sige var: Nu er Mattias blevet klippet og efter råd fra Emils kloge forældre brugte vi en hår trimmer og det gik som smurt i olie!!! Knægten synes trimmeren var så sjov og spændende at han bare sad og og blev klippet og syntes mægtigt om det – efterfølgende har han kigget sig i spejlet 800 gange og sagt “Thias maget maget FIN” I badet måtte jeg ikke vaske hans hår for Thias er maget maget FIN!! Det gik nu alligevel og faktisk er han meget meget fin :o)
Ja..og hvad blev de lige af glansbillede-manien? Husker tydeligt hvor dan jeg stolt viste dem frem til børnenes kusine, men hun kiggede nærmest på dem som var de et oldtidsfund.
SUK!! Husker også tydeligt den dag midt i 1970érne hvor min veninde og jeg havde spredt alle vores glansbilleder ud på gulvet. Pludselig skulle hun hjem og hun fik vist lidt for mange af mine glansbilleder med hjem.
Og så var der jo også påklædningsdukkerne. Er du vimmer med timer jeg har brugt på at tegne tøj til dem. Det var nu sjovt at være barn.
…Og brevpapir… Det var det helt store hit, da jeg var en “bette en”… Tror mange gange, at man byttede, bare for at bytte :O)
Har vist ikke helt forstået dette med diddl-papir endnu, er det også en slags brevpapir? Lea snakker om, at hun bare ØNSKER sig diddl-papir… Men jeg er noget i tvivl om, hvad det er hun ønsker sig *G*
Knus, og glædelig påske 🙂
Hej Ane Mette. Det er de blokke, man kan få hos din lokale boghandler. Blokkene koster 15 kr for de små (A6) eller 25 kr for a5 blokkene. Der får man så 50 ark – som man så kan bytte med. Jeg er lidt ked af, at der er tale om een fabrikant – hvor glansbillederne og brevpapiret jo var fordelt over mange fabrikanter – men det er en god ting, at man for 15 kr faktisk kan bytte sig til ikke mindre end 50 forskellige ark – og på den måde kan alle være med.
Mange hilsner
Pernille
Hej Pernille.
Jo tak det kender vi også her i familien. Therese har fået Eleonora med på ideen. Men det med at man kun behøver for 15 kr… den holder ikke hos os. Therese bruger alle sine lommepenge på papir, mapper, æsker, smykkeskrin og alt hvad man nu end kan få af diddl ting.
Knus Carina (kylle_rylle)
Så må jeg jo have fat i sådan et par blokke til småpigerne. For skal vi gætte på, at når den store Øøøøøønsker det, så gør den lille også :O)
Ps. jeg har forresten flyttet min blog (http://www.medes.dk/blog )