De gloede godt nok lidt – vuggestuens personale – , da jeg begyndte at pakke mig ind i mine 5 meter didymosslynge. Personligt elsker jeg den.

Det er jo bare 5 meter stof, som jeg vinkler rundt om mig selv – og herefter placerer Jonathan i. Herefter kan jeg gå og lave hvad der passer mig, mens Jonathan sidder rigtig godt og varmt. Og ikke mindst – meget meget tæt på mig.

 

Sådan ser jeg nu ikke helt ud – for jeg har vist købt en meget stor model (det kunne jo ikke blive stort nok dengang – det måtte jo være godt… Men stort er ikke nødvendigvis godt!) så jeg er nærmest viklet ind i stof fra ende til anden, men det er lige så hyggeligt. Og når der så er en stor vinterjakke omkring os begge – så er det også lunt og dejligt.

Men nu er Jonathan jo altså 1 år og 9 måneder. Han går ganske glimrende selv. Og turen til og fra vuggestue KAN han tage selv. Ikke desto mindre havde jeg lyst til at have ham tæt på idag – og Jonathan brokker sig BESTEMT ikke selvom det er ubekvemt at komme ned i slyngen. Han ved kun alt for godt, at det er hyggeligt, når han først sidder der.

Og nu hvor han bliver ældre, går der også længere og længere imellem at han kommer derned. Jeg husker kun alt for godt, da Joanthan nærmest boede i en pose på min mave.. DET var tider.

Hvis du selv har helt små børn, kan jeg anbefale slyngebrug. Man kan bruge slynger og vikler fra barnet er nyfødt – og det har en dokumenteret og naturlig positivt for spædbarnet at være så tæt på mor. (afhjælper blandt andet kolik – fordi barnet får ro, varme og mors hjertelyd)

En af de mest inkaneret slyngebruger jeg kender, er Henriette. Hun syer selv vikler og slynger, man kan købe. Hendes hjemmeside kan du se her  

/ Min søns skridt i livet

3 Replies

  1. Jeg sværger til min ringslynge – vi er blevet et og alt! Og jo, man får mange blikke og kommentar når man kommer slæntrende ned ad gågaden iført sin slynge. Og til dem der tør spørge, svare jeg altid, at det er et must, hvor de kan købes og hvor længe de kan bruges, for det er tit det de forbavses over.
    Jeg varme anbefalinger herfra også og jeg er bare super ked af, at jeg ikke havde en til Tobias – men det er ikke for sent endnu 😉

  2. Hej Ane Mette.
    Åhh, jeg håber, det betyder, at du har fået dig en slynge! Du bliver SÅ glad for det i længden!
    Der findes forskellige bindingsmetoder. Metoderne gør at barnet sidder rigtig godt fast – og at knuderne på slyngen er på sådan en måde, at selvom de skulle gå op, så falder barnet ikke ud!!! Altså – du har en go rum tid til at opdage, at slyngen er gået løs. Jeg har ALDRIG oplevet slyngen gik løs!!
    Men øvelse gør mester. Du skal lige prøve dig frem – med støttende og rolige hænder på Phillip.. Når du har bundet den en gang eller tre, så kan du mærke, at der ikke er grund til “bekymring” … At den sidder som den skal.
    Barnet sidder jo ret tæt på eens mave, så man er faktisk ikke rigtig i tvivl, når han først sidder rigtigt..
    Jeg kan SÅ MEGET anbefale, at du stiller dine spørgsmål til Henriette på hekon dk. Hun er slyngeekspert så det batter – og på hendes site er der også diverse forklaringer og bindingsmetoder.
    Rigtig rigtig go fornøjelse. Jeg er SNOT misundelig – for det er bestemt ikke det samme at gå rundt med en rask dreng på snart to år – i forhold til en lille “klump” helt ny menneskebarn, som bare er SÅ dejlig.
    Jonathan sprang næsten barnevognen helt over, fordi han sov “på mig” hvilket jeg har været lykkelig for – fordi det havde givet mig en ekstra nærhed til ham.
    Mange hilsner
    Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *