Vi har været på weekendtur til Østrig. Og det har været så dejligt for alle sanser. En af Jans leverandører inviterede – og vi var sammen med 13 andre.
Der blev spist og drukket til den helt store guldmedalje. Og så blev der snakket og snakket.. Og det gjorde godt. Vi fik set Saltzburg med verdens sjoveste turist guide. Hun ville bestemt ikke være sjov,- men hun var japaner – og havde været i Danmark for 30 år siden. “Jeg ikke tale dansk MAGEMAGE længe.. Jeg lige øve” Hun kæmpede brat – men de fleste af byens historier druknede i et eller andet verbum, kun ikke lige kendte betydningen af 🙂 Og så hendes accent. Hun var skøn.. Sikke et mod på livet – sådan at turde stille sig op foran 14 mennesker -og VIDE at ens sprogkundskab mildest talt er rusten.
Det er første gang, jeg er blevet introdiceret ind i en ny kreds af mennesker, uden at jeg har haft “behov” for at fortælle min lange historie om, hvorfor jeg har gået hjemme så længe. Det er dejligt, at føle, at man vitterligt KAN være sammen med andre mennesker igen – og tale om ANDET.