“Moar – jeg skal være minikonfirmant” kom min datter hjem og proklamerede. Og jeg var et stort spørgsmålstegn. Det havde jeg ikke lige hørt om før – men det var noget med en menighedsmedarbejder, der hver torsdag ville have nogle undervisningstimer med ungerne i kirken.

Jeg ved min datter tænker meget over det med gud og den størrer mening. Det ligger måske også lidt i hendes alder (9 år) – men jeg var ikke klar over, at den danske folkekirke sådan kunne fornemmelse det.

Til forældremødet for minikonfirmanter, forklarede en YDERST sympatisk medarbejder, at ungerne skulle undervises – men det skulle være spændende og sjovt – og kirken skulle være deres forum. De skulle lære at føle sig hjemme.

Tænk – min datter synes det er herrer fedt at gå i kirke! Og hun tager med glæde 2 timers ekstra undervisning, for at høre lidt mere om “ham Jesus”

/ Konfirmation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *