Mine troldekugler blev lynhurtigt til en rosenkrans.. Til min personlige rosenkrans.
Jeg lader mine troldekugler smutte mellem fingrene.. Mærker een og mens jeg mærker på den, tænker jeg intenst på det eller den, kuglen repræsenterer. Jeg tænker på alle de lykkelige stunder, jeg har haft. Hvor heldig jeg er – hvor heldige VI er.
20 gange har jeg set fødelejet fra min datters fødsel i mine tanker. 20 gange har jeg set ud af vinduet fra den fødestue – og været overvældet over vejret. Da min datter blev født d. 4. november 1995, sneede det. Kl. 21.20, var der sort uden for – men et orange skær lyste de langsomt dalene snefnug op. Der var himlens udgave af en festforestilling. Og jeg kunne ikke forestille mig noget mere rigtigt, lige der, hvor jeg lå og fødte min dejligste og mest vidundelige første datter. Selv himlen festede med.
Eller min store hjertetroldekugle - der repræsenterer Jans og mit forhold. Jeg tænker tilbage på den nytårsaften, hvor vi var rygende uvenner, fordi vi ikke kunne blive enige om, hvor vi skulle holde nytår – og derfor endte vi med at måtte give en mindre bondegård for et måltid bare for os to på Birkerød Kro. Den middag var himmelsk.. Og der skete noget magisk imellem Jan og jeg. Middagen var det bedste mad, jeg nogensinde har smagt – de bedste vine – og den dejligste tjener – og det var alle de rigtig mange penge værd. Der – i lyset fra sterinlyset – kunne jeg se, hvad det er i Jan, jeg elsker så højt. Hvad det er, der gør, at jeg ikke kan undvære ham. Jeg kan mærke, at han er en forlænget del af mig – og jeg en del af ham.. som noget naturligt.
Disse tanker tænker jeg, mens jeg lader mine fingre glide over troldekuglerne. Og jo mere jeg gør det, desto mere må jeg takke skæbnen/skaberen eller måske ligefrem os selv for, at jeg har et fantastisk liv med nøjagtigt de aller vigtigste mennesker helt tæt på mig. Der er en glimrende base for at blive lykkelig.