Jonathan er cacao'o'man.  Han LEVER for cacao – særligt når de kommer i en brun pakke med blå stribe på – og der står Matilde på brikken.

Man kan ikke efterlade sådan en brik nogen steder i huset. Gør man det, kan man være sikker på, at en lille mand på bare 19 måneder, pludselig står foran een og sige "Najjjjjj" mens han fremstrækker både cacaobrik og sugerør med jordens største smil på læben.

Når man så har pakket cellufanen af sugerøret – kan han så set godt resten selv: Sigte efter sølvpapirshullet – og når der er bid – SUGE!!!! Af AL kraft.

Der går kun 2½ minut, så kan man høre slubrelyde fra cacaomælken – og sugerøret kan nu ikke længere nå den lille bundskvat, der er tilbage..

Nu kan man så vælge at ophæve sig selv til noget meget nær Paven, hvis man tager sugerøret ud – og hælder den sidste skvat i et glas med mælk – så Jonathan kan nyde det allersidste …

Men altså 4,50 kr for at tænde julestjerne i min søns øjne: Det er da nemt og billigt!

Rent galt går det så når man tillader sig at komme hjem med 1 liters versionen.. FOr hvor er SUGERØRET??

/ Min søns skridt i livet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *