Jonathan er pyldret. Når man er vant til en glad dreng, der underholder sig selv og ka det meste – så er det svært pludselig at stå med en dreng, der "vender helt forkert".

Han har sovet i vores seng i nat, fordi han ikke kunne falde i søvn alene i sine egen selv. Da han så vågnede, var det tyderligt på hans gråd, at han var HELT overbevist om, at hele verden havde forladt ham og sat ham ind i en dårlig scene fra "Palle alene i verden". Man kunne næsten HØRE lettelsens suk, da Jonathan møder far i soveværelsedøren.

Herefter tillader far sig, at serverer morgenmad for Jonathan. Og her burde enhver jo kunne regne ud, at det går ikke. For det første: Det er MOR, der serverer morgenmad – for det andet: IKKE der – i den ANDEN stol. Og så klynker Jonathan ellers igen. Der skal ikke meget til for at vælte en lille mands verden i dag.  

Mor får bugseret sig hen til ham – får rettet siddepladsefejlen og begynder at give Jonathan mad.. Men nu gik far! For tredje gang på 10 minutter bryder Jonathans verden sammen.

De der tænder må godt skynde sig at komme HELT op nu. Jeg savner min "normale" Jonathan – der siger "hov" når han falder – og som griner dagen lang.

/ Min søns skridt i livet

2 Replies

  1. Kender det…
    Vores knægt har også lige været igennem sådan en tur…man bliver meget træt, og er ofte tæt på at slæge ham til cirkus…
    god kamp

  2. Hold da op – sådan noget sker åbenbart i stimer. Vores morgen var næsten den samme. Jeg dummede mig og gik tilbage i soveværelset efter en morgentur på potten kl 5. Mattias hører min puslen (og mit av da jeg vader ind i hjørnet af sengen) Han kommer ind til os, men når ikke at falde i søvn igen inden far skal op 5.30. Morgenen er dømt dum, far må ikke gå, far må ikke sætte betræk på autostolen og bære den ud i bilen, far må ikke tage kaffe, mor må ikke sidde der, far må ikke kigge, mor må ikke drikke, far må ikke vinke, far må slet ikke tage på arbejde, mor må ikke give ham tøj på, mor må ikke skifte bleen – kan selv – kan ikke selv, mor må ikke, ingen må, mor må ikke kører bilen – kan selv – kan ikke selv – ååååh dumme dag!! Nå der var vuggestuen, det bliver sjovt, hej hej mor!
    Jeg håber Jonathan finder det gode humør igen!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *