Vi var til sæsonens første påskefrokost igår. Min mor indleder altid ballet med en fødelsesdagsmiddag. Dyreryg med alt for lækkert tilbehør og tons vis af chokolade og lagkage bagefter.
For første gang meget længe, var min datter ikke den stille og "artige" pige, jeg er vant til. Hun moslede – og hoppede på alle gæsterne – og higede efter opmærksomhed – så vi besluttede – hende og jeg – at vi tog hjem kl. 21:15 – så vi to tøser kunne komme hjem og bare være os to.. Jonathan kom naturligvis lige i sin seng på vejen.
Det var det, hun manglende. Alle de voksne, der ikke rigtigt havde energi til at tale med hende – og mor og far der hele tiden lige skulle noget med Jonathan blev for meget for hende..
Far skulle alligevel et smut til København, for at færdiggøre en opgave, så det var kun "os piger".. og hvor hun nød det.
Vi lagde os i min dobbeltseng og tændte for fjernsynet. Og så holdte vi ellers i hånden under dynen. Jeg kunne mærke på hende, at alene det faktum, at Jonathan "var væk" (1 meter væk) gjorde rigtig godt hos en pige, der er vant til AL opmærksomheden – og som nu slet ikke får noget.
Der gik to timer – med tøsesnak, fnis og tv-kiggeri – så sov vi begge to.
Jonathan vågnede første gang kl. 5 – men så tog jeg ham over i midten – og det var lige noget han kunne bruge – så sov han videre. Kl. 6 begyndte han at mosle igen. Jeg tændte for fjernsynet – faktisk fordi jeg troede klokken var 7 – men da jeg så den kun var 6 – lod jeg fjernsynet køre – og lade mig til at sove igen – og det gjorde Jonathan faktisk også!
Det var først kl. 9, vi rigtigt vågnede… sådan varmt og hyggeligt – og rigtig forårsagtigt. Jonathan kravlede imellem mig og storesøster og kyssede på hos – ved henholdvis at slikke os på hage – eller bide os med sine to tænder.
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har sovet så længe – og når man så står op med to lækre, friske unger, der begge smiler og har det godt -så kan dagen vist ikke starte bedre.