Endnu en milepæl – og endda endnu en gang på den nøjagtige månedsdag. Den dag Jonathan blev 8 måneder, kravlede han. Igår – på hans 10-måneders dag – stod han for første gang længe uden støtte.
Vi var i vaskekælderen – mig og Jonathan – og der er sådan en dejlig lang gang, hvor man kan hygge sig med at gå og med at lave lyde.. (Med sådan en kældereffekt) Vi havde lige været henne for at sætte tøj i tørretumbleren (som jeg iøvrigt glemte at tænde – hvor smart var det lige? Så går det ikke rigtig hurtigt .. altså tørringen)
Jonathan holdte i een hånd, mens han mere og mere sikkert gik med sine små babyskridt fremaf. Og så var det vi stoppede op -fordi vi lige skulle se igennem sådan en rist ting og jeg giver slip i hans lille hånd.. Og så er det jeg ser ned – og tror, at Jontahn hviler op af mine ben – som han plejer – men det gør han ikke. Han står – 15 cm foran mig – og holder fint balancen. Der gik lige lidt, før jeg fattede hvad det var, han havde gang i.. og først der "tog jeg tid" Jonthan stod officielt op oprejst – og uden støtte i mere end 15 sekundter. Og da han ikke gad mere – satte han sig lige så forsigtigt ned.
Resten af dagen gik naturligvis med at rejse ham op – og så give slip – men det syntes drengen var en ret irriterende leg – så han satte sig, hver gang jeg gav slip – hvilket jo sådan set kun havde den effekt, at jeg prøvede at rejse ham op igen 🙂
Men børn gør nu engang ting, som DE gider – ikke som vi andre gider. Så det nummer – at stå alene – uden støtte – må far vente nogle dage med at se.