Der var klassefest igår. Pendanten til den klassefest, hvor hele klassen sidste år fandt ud af, at jeg var gravid – og at en anden mor i klassen var det – og at vi havde termin samme dag.

Nogle måneder efter fulgte endnu en mor til en pige i min datters klasse med.. De skulle også have en lillesøster mere.

I går sad en mor så og mumlede lidt.. "Ih – det er snyd.. I to lige i rap – og så var der også endnu en lillesøster nogle måneder efter hos een af de andre. I tre har alle sammen de små babyer.. og nu er jeg gravid… Helt ALENE… "

Inden aftnen var omme – skulle de vise sig at være en sandhed med modifikationer.

Vi kom til at snakke.. og pludselig er der een, der fortæller, at på plejehjemmet – der tager døden også tre af gangen. Ingen kan rigtig forklare hvorfor – men det passer faktisk hver gang. Og vi måber.. og bliver enige om, at det da er lidt pudsigt, at det så passer "den anden vej" også. Vi skabte liv i trehold.

"Jeg er i 24. uge – fortalte en mor til en dreng i klasse. Jeg skal have endnu en dreng.. " Vi måbede ret kraftigt, for hun er ikke een man kan se det på.. Og pludselig løb rygterne som en steppebrand. Endnu en mor til et barn i klasse var gravid.. og har termin nogle måneder efter de andre. Mønsteret gentog sig fra året før – 100 %.

Nu glæder jeg mig til næste års fest. Jonathan vil være knap 2 år – sammen med både en pige og en dreng på den alder … Og der vil være to helt små på 9 måneder og een yngre endnu.. Og hvem ved .. Hvis vi er rigtig heldige kan vi få annonceret endnu et kommende trehold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *