"*Pst* Har du nogen? Okay – hvad skal du have for dem? Okay – jeg skal se om jeg kan skaffe det" Selv brochuren lægger op til det: "Overskydende kapsler må ikke gives til andre. Aflever evt. overskydende medicin på apoteket."
Som jeg har fortalt før, har jeg et alvorligt og meget stort problem med acne. Det er ikke et almindelig "nu har jeg mens og derfor kommer der en bums" mens.. Jeg har ar i hele hovedet – og min hud er så øm, at jeg kunne græde, når Jonathan river fat i min kind – eller hiver i min kæbe. Der er flere røde plamager på min hud end der er hudfarvet plamager.
Og jeg har glædet mig som et lille barn til at holde op med at amme – fordi jeg så kunne komme i behandling. Alle, jeg har talt med – 3 læger og en gammel hudlæge samt flere veninder – har alle snakket om, at det er så voldsomt, at Roaccutan nok er den bedste løsning.
Men Roaccutan er et værre bandeord!! Stoffet har været i vælten, fordi det på et tidspunkt blev givet til enhver pubertetsramte dansker, der tilfældigvis fik en letter gul rejsning i underhuden. Lidt som Letigen – der blev givet til kvinder, der "lige skulle tabet et kilo eller to". Og som alle andre medikamenter, har dette medikament også bivirkninger. Man kan risikerer at få en depression. Og det er bestemt ikke noget man skal se bort fra. Hvis der er tale om et lille kostmetisk problem – så er der ingen grund til at udsætte sig selv for risikoen. For nogle år siden fandt aviserne frem til, hvordan medikamentet nærmest blev kastet i nakken på folk, hvis de bare nævnet at de have en bums.. Forkasteligt – ingen tvivl om det.. Men den pressedækning har givet politikerne kolde tæer – og det har medført at man nærmest skal smyge sig langs husmuren med blå briller og hat på for at få det.
Jeg var overbevist om, at det ikke ville blive noget problem. Netop fordi det i mit tilfælde er så voldsomt – og det har været så lang en tidshorisont. Så da min veninde begyndte at tale om "Roaccutanvenlige hudlæger" må jeg indrømme, jeg grinede af hende. På den måde hun hviskede på, skulle man tro, det var en illegal abort, jeg bad om.
Men hun har ret !! (Og jeg valgte heldigvis een af hende "Roaccutanvenlige" læger omend ikke hendes favorit)
Min ufattelig søde og nye hudlæge ville først høre, om jeg havde prøvet med antibiotika – hvilket jeg har – og det gav ikke noget godt resultat. Herefter ville han forsøge, om han ikke kunne ændre dosis – eller give mig en anden antibiotika – og så "prøve igen" – før Roaccutan'en. Det blev jeg helt vildt skuffet over – for jeg orker altså ikke 6 måneders forsøg med nye – og dyre og ikke virksomme midler. Jeg har nu haft dette i 4 år – og jeg synes helt ærligt det må være rimeligt, at det forsvinder NU. (Okay da – som indefor de næste par måneder) Men han forklarede, at han have krav han skulle opfylde, før han ordinerede Roaccutan – krav defineret af politikerne!
Nu har han sat himmel og jord i bevægelse for at hjælpe mig – men jeg føler mig stadig som hende, der smyger sig langs husmuren – som om jeg gør noget ulovligt.. som om der ikke bare er tale om en sygesikret patient, der ikke har lyst til at smide flere penge ud i lokummet på uvirksomme produkter. Imorgen får jeg "dommen" – og det går jo nok.. Uanset hvad, så finder han jo nok noget, der kan hjælpe mig – også selvom han skulle finde på at udelukke Roaccutan…
Hvis der skulle være læger eller fagligt kloge hoveder til stede – hører jeg meget gerne om jeg ser syner… eller om der er andre bivirkninger, der gør at man er SÅ bange for medikamentet?