Efter 6 måneder i "fred" har vi nu fået "husdyr" igen. Og irritationen er stor – lige så stor som alle de andre gange. Hvor er det dog bare irriterende med sådan nogle små snyltebæster.
I min bog – og jeg læser til syneladende en anden bog en resten af verdens forældre.. så består behandlingen af lus af to etaper: Behandling i hjemmet (med shampoo, kogning af kamme mv. og puder i frost) samt orientering til omgivelserne. Sidstnævnte fordi det er vigtigt at få behandlet ALLE børn i omgangskredsen med lus samme dag – ellers så kommer min datter i skole idag – lusefri og bliver smittet af sin veninde, der tilgengæld går hjem og bliver behandlet imorgen – for at min datter så kan smitte hende i overmorgen. Altså … Hvis ungerne får behandling samtidigt er der en sandsynlighed for at komme bæsterne til livs.
Men efter at have talt med forældrene i min datters omgangskreds er det gået op for mig, at sandheden er en HEL anden. Min datter er ganske enkelt ikke blevet smittet af nogen… og hun har heller ikke smittet nogen andre. Hun har vist i al hemmelighed opfundet et laboritorium, hvor hun dyrker lusene – på en måde så INGEN andre kommer i nærheden af dem.
Da jeg fandt den ene lus på min datter, som vi nu fandt i søndags – ringede jeg STRAKS til de tre "bedste veninder". De piger er ALTID sammen – og der er ingen tvivl om, at det er dem, der smitter hinanden med lus. Men inden jeg ringede, må der på magisk vis være kommet et filter på telefonen, for de budskaber jeg ringede for at formidle, var bestemt ikke dem, der blev modtaget i den anden ende.
Jeg sagde "Hej – jeg er ked af det, men jeg har opdaget lus hos min datter..Vil du tjekke din datter ekstra godt, så vi kan komme skidtet til livs?"
Af årsager, jeg ikke forstår, blev følgende besked modtaget i den anden ende: "Hej – min datter har lus – og jeg ved, at det er din datter, der har smittet mig, hvilket er noget forbandet svineri – og hvis du ikke passer på så anlægger jeg sag for erstatning af alle vores luseshampooer og tættekamme"
Svarene fra SAMTLIGE af veninderne var – kort fortalt: De havde IHVERTFALD OVERHOVEDET IKKE lus.. – faktisk var de så sikre, at de kunne sige det – uden at kæmme ungerne. Altså de havde godt nok haft det – (hende, der "havde haft" det seneste, var blevet behandlet fredag – hvorefter min datter -som jeg naturligvis ikke ved om var smittet på det tidspunkt – og hendes datter legede sammen hele lørdagen.) Alle som een havde været smittet indenfor de sidste 2 uger – og alle som een klagede forældrene deres nød over, at de ikke kunne blive krybene kvit..
Og så er det jeg tænker: Hvorfor er der ingen, der har ringet til os? Hvordan kan min datters veninder – alle som een – have lus i månedsvis – uden at venindernes forældre er snu nok til at ringe til os – så vi også kan få behandling? Min datter havde slet ikke lus nok til at have været smittet i månedsvis – men hvor smart er det at behandle sit barn 8 gange – uden at orientere de børn omkring, der også kan være smittet? Er det i en forventning om, at hvis man bare behandler gange nok, så helbredes smittebærerne også ?
Konklusionen af min rundspørge var 3 småsure forældre, der alle som een var meget sure over, at jeg kunne tro sådan om dem (Men jeg troede jo ingenting – jeg gider bare ikke ha lus!!)
Så konklusionen er nu, at min datter har smittet sig selv med lus og det kommer hun jo så nok til at smitte sig selv med igen og igen i den næsrmest fremtid – for hellere bruge 1000 kr på luseshampoo end koordinerer en fælles indsats – og komme kravlet til livs een gang for alle…