Jonathan lavede et nummer i går – som jeg håber han ALDRIG laver igen. Han sprang ganske enkelt alle sine lure over.. Måske var det noget vi gjorde i fællesskab – for jeg tror nok, at der skete for meget til, at min lille prins kunne falde ordentligt til ro – og så pludselig var han kommet for langt ud – og så var det som om der ikke var nogen vej tilbage.
Normalt vågner lilleprinsen omkring kl. 7:30 – 8:00 – og så skal han have sin lange lur fra kl. 9:30. Den kan så strække sig til kl. 12:00 – 13:00 stykker. Klokken 14:30 – 15:00 går min lille mand så i bro igen – og denne gang sover han 1-2 timer. Herefter sover han nogle smålurer af 20 -30 minutters varighed – sådan een eller to gangen – indtil kl. 22,- hvor han så går i bro.
Igår var min søn umuligt.. Eller måske var det samarbejdet imellem os, der bare ikke fungerede. Først missede vi kl. 9:30.. Jeg ved ikke hvorfor.. Men af en eller anden grund faldt han ikke i søvn. Klokken 11 skulle vi i byen og handle lidt ind. Det var en voldsomt klatøjet søn, der insiterede på at sidde op i barnevognen. Turen ned til vores venner hjalp heller ikke på det – og da vi først var der, var det som om alt gik i kage. Først en tur i barnevognen.. Derefter i deres soveværelse i 30 minutter… Derefter i sofaen .¨på gulvet.. Da klokken var 15:30 var jeg lige til at putte. Jeg var så træt af at prøve at få min søde Jonathan til at blive træt.. Og jeg var undrende.. for hvorfor sov han ikke? 15:30 plejer han at have sovet to gange !!
Tilsidst gik jeg hjem med min dejlige søn. Hele turen hjem skreg han som besat, fordi jeg – den onde, onde mor – insisterede på, at han skulle LIGGE ned i barnevognen.. Da vi endelig kom hjem, havde skrigeriet tæret på krafterne.. og derfor hoppede han med på ideen, da jeg lagde mig ved siden af ham og tilbød ham lidt bryst. Der gik kun ti minutter.. så faldt den første af os i søvn.. Hvem det var, husker jeg ikke.
Men Jonathan sov 4 timer – og vågnede glad og dejlig, som den dreng, vi ellers kender ham som.