"Moar .. vi VANDT" Det var noget af en humørbombe, der kom ind af døren i dag efter skole.. Det var så det smittede.. "Ja, alle klasserne var samlet nede i den store sal – og så fortalte de, hvem der var blevet nummer 4 og nummer 3 og nummer 2..
De har lige haft to uger, hvor alle børn skulle gå, cykle eller tage bussen i skole for at undgå den store morgentrafik. Pointen er, at grunden til, at skolevejen er farlig, er fordi der er alt for mange forældre, der kører, deres børn i skole (Hvilket de jo gør, fordi skolevejen er for farlig.. og så har den bidt sig selv i halen)
Hver dag et barn gik, tog bussen eller cyklede i skole, fik barnet et stempel i et "kørekort". Efter to uger regnede man gennemsnittet ud for, hvor mange gang "gennemsnitseleven" i klassen havde fået stempler. I min datters klasse – havde de – ud af 10 mulige – gået 9,187 gange. Der var faktisk kun en enkel elev, der var kommet kørende – ud af tyve børn.
Trafikken i de to uger, var mærkbart bedre. Faktisk er den fortsat bedre. Hvor længe effekten er der, ved jeg ikke, men på et eller andet tidspunkt er forældrene nok tilbage i den gamle gænge. Men det er rart.
Det er også rart, at min datter, der altid går de 300 m, der er til skolen, pludselig er "sej" – også selvom hendes familie ikke har en bil.
Og så er der den sidste ting, som er rigtig fed.. Det er den fornemmelse min datter har.. "Moar – har du NOGENSINDE prøvet at vinde sådan noget? … Vi gik bare HELT amok og knuste hinanden og råbte Hvem er det der vandt i dag – det var børnene i 2.a" Det er første gang hun har den der "holdvinderfornemmelse" – og mon ikke det har givet blod på tanden til når man skal dyrke holdsport?
Alle i klassen vandt en biografbillet.