I dag er det rart at se tilbage på alle de "kampe" der blev kæmpet i vores forhold. For hver gang, vi har diskuteret, hvem der skulle tage opvasken .. eller brokket os over, at der ikke var mere vaskepulver, kom vi det nærmere en løsning.
Efter 10½ år kan jeg nu endelig sige, at hvis det ikke er blevet lavet om nu, så bliver det det nok heller ikke. De ting, der med vold og magt skulle ændres undervejs – de fungerer og har gjort det længe.
Vores arbejdsfordeling i hjemmet er på plads: Jeg tager opvasken – han klare vasketøjet. Jeg klare rengøringsmæssigt køkkenet, mens han tager stuerne. Jeg læser højt mens hans laver cirkus med datteren. Jeg ordner økonomien, mens han laver mad. Jeg pudser vinduer, han støvsuger.
Vi har fundet en rytme i det vi hver især "gider", synes er sjovt og kan klarer og overkomme. Kompromisserne blev indgået for mange år siden – og der er ingen af os, der er interesseret i at rollerne skal fordele sig anderledes – i hovedtræk – end de gør i dag. (Forandring skal der dog til – hele tiden.. ellers bliver livet alligevel for kedeligt)
Alt dette betyder, at der ikke er noget at skændes om ! Misforstå mig ikke.. Vi skændes også indimellem, men der er efterhånden måneder imellem – og det går normalt meget hurtigt over igen, for vi ved jo – inden skænderiet begynder, hvad den anden tænker og reagerer på det argument vi fremfører. Vi ved på forhånd om vi får noget ud af skænderiet eller ej.. og eftersom vi nærmest ALDRIG får noget ud af at skændes.. så er det nemmest at lade være.
Det er rart at hverdagen er sådan. Det er skønt, at det, der er aller, aller mest af i vores hverdag er kys, kram og kærlige ord.
Det er jo ikke et spørgsmål om, at mit temperament har ændret sig til at blive mildere – for det er det bestemt ikke.. det er mine trygge rammer, der gør, at jeg ikke har behov for skænderier. Øj, hvor er jeg egentligt glad for det .. og for min dejlige kæreste.