I dag føler jeg, jeg ved hvem Jonathan er. Men eftersom han hverken kan sige fra eller imod, aner jeg ikke hvor korrekt min opfattelse af ham er..
Min Jonathan er en rolig, stabil fætter. Han kan bedst lide fred og ro.. Det der med at farte rundt og hele tiden få nye indtryk alt for hurtigt oven i hinanden.. Det orker min Jonathan ikke. Han er meget bedre til at stirrer på en bamse i to timer.. og derigennem få alle indtryk.
Jonathan er en glad dreng – og en køn dreng (det synes hans mor ihvertfald) Laver du en enkel grimasse til ham, få du som betaling et ansigt flækket på tværs af et grin.
Og så vil han gerne nye ting – bare ikke nødvendigvis dem mor synes det er ved at være tid til. F.eks. synes Jonathan, at det er vigtigt at komme op og sidde – mens mor hellere vil træne rulninger.
Sutten hopper han aldrig på. Hans forældre har endnu ikke opgivet.. men Jonathan ender nok med at vinde, sådan som det ser ud idag. Sutten siger ikke Jonathan noget – andet end at den er sjov at spytte LANGT væk.
For det meste er det, Jonathan har behov for, når han siger til, kropskontakt.. Det er nu dejligt lige at kunne komme med et vredt hyl – og derefter komme op på mors arm.
Og så er Jonathan glad for mor – særligt, når han skal sove. Så skal jeg helst være et eller andet sted i nærheden.. Helst så tæt på, at han kan have en babs i munden, mens han falder i søvn.
Det eneste tidspunkt Jonathan er en "tung" dreng på – er hvis hans sengetid passeres uden at Jonathan er faldet i søvn. Så er man klatøjet og meget svær at holde glad og munter.. og så er der for alvor kun eet sted, der er godt nok: Hos mor.