Endelig Endelig kom dagen, hvor jeg fik min didymos-slynge. Hvor har jeg dog ventet længe. (Det er mønsteret på slyngen, du ka se ovenfor)
Nu, men jeg skriver, sover min søn på min mave. Jeg har prøvet at tage ham op af slyngen, fordi jeg synes det da må være varmt for ham, men niksen,- den går ikke.. Han har fundet sit yndlingsted… ovenpå mor.
Slyngen er i virkeligheden bare et 5 meter langt stykke stof. Blåstribet i dette tilfældet. Med mine 5 meter stof følger så en introduktionsbog- hvor man kan lære at binde. Det ser legende let ud – det er ikke helt så let, som det ser ud,- men illustrationerne er gode, mon ikke jeg får dem luret af ? Jeg kan allerede en bindemetode i hovedet. (Hvilket er væsentligt, for når man kommer frem, skal han jo af slyngen, og så gider man jo ikke løbe rundt med sådan et stykke stof flavrende om maven)
Jeg er overrasket over, hvor lidt jeg føler jeg bærer ham – fordi vægten bliver korrekt placeret. Det er rart. Men netop også derfor bliver jeg også hele tiden nervøs for, om stoffet generer ham nogen steder – om det niver i låret eller på maven,- men det gør det ikke.. Han ligger bare og nyder livet på mors mave.
Jeg har købt slyngen gennem www.didymos.de – men jeg ved altså ikke helt endnu HVOR genial, den bliver. For det første, synes jeg, det er meget varmt for Jonathan i denne tropiske hede – for det andet kommer genialiteten vist meget ud på, om jeg lærer at binde den på flere måder.