Der skal ikke herske nogen tvivl: Jeg elsker begge mine unger – og ville ALDRIG undvære dem for noget i verden… men når det så er sagt…
Nogen gange kommer jeg i tanke om, hvordan det er at spise med kniv og gaffel.. i stedet for kun med gaflen – mens jeg vugger Jonathan med min venstre hånd. Jeg kan også huske, hvordan det er at spise varm mad 🙂 – eller hvordan det er at læse avisen til morgenmaden.
Eller hvad med den gang, hvor mine bryster var MINE.. Dengang kunne jeg selv bestemme, om jeg skulle have BH på eller ej. De tider er forbi. Mine bryster er midlertidigt udlejet til anden side.
Forleden tænkte jeg, at NU ville jeg nyde mig selv lidt. Jeg ville tage en halv time på rulleskøjter. Rulle uden bekymringer – og uden baby.. nyde vinden i håret og den skønne natur. Jeg nåede at tage al beskyttelsesgrejet på – og den ene inliner skøjte. Så skreg Jonathan. Jeg troede naturligvis at jeg havde fodret ham tilpas meget af til, at far kunne tage ham de sølle 30 minutter … men nej.. Jonathan var utrøstelig – og der var kun een ting, der duede.. så jeg måtte humpe ind i stuen med rulleskøjten på den ene fod, knæ og albuebeskyttere og hjelm på – og sætte mig ned og hive op i trøjen. 20 minutter efter listede jeg forsigtigt al udstyret af igen. Jeg kom ikke ud og rulle.
Der var en gang, hvor der var Pernille .. så var der "moren" og så var der "kæresten". Min store pige er så stor, så hun har ikke noget imod, at jeg cykler en tur – ork hun kan da tage på sommerferie med mormor i over en uge ! Men nu.. nu er der kun een rolle,- uanset hvor meget jeg prøver at hive de andre frem igen. Jeg er MOR med stor M. Og jeg kan faktisk godt huske, at det også indimellem var fedt bare at være Pernille…
.. heldigvis siger erfaringen mig, at Pernille nok skal dukke op igen – om nogle år 🙂