Min datter sov igennem første gang, da hun var 1 måned og 20 dage. Inden da havde hun et godt og roligt søvnmønster om natten.. Hun vågnede en enkel gang og drattede omkuld igen, når hun havde fået den mælk, hun nu gerne ville have.

Og på en eller anden måde, havde vi fået forestillet os, at sådan ville det også være med "nummer to". Eneste problem er bare, at barnet – Jonathan – havde tilsyneladende ikke forestillet sig det sådan.

Nogen gange har Jonathan ondt i maven om natten. Det kan der gå timer med.. Andre gange, når han har spist er hans øjne så store som møllehjul. Så ligger han der i mørket og kigger op på mig med et bedende udtryk – om ikke godt, jeg lige vil snakke med ham.. Det er lysten bare ikke så stor til kl. 4:00 om natten.

Det med søvn var nemt første gang – denne gang koster det. Og det er ganske ok..

Det bevirker bare, at vi går rundt i sådan en evig tilstand af søvnmangel.

/ Min søns skridt i livet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *