Da min datter blev født for 7½ år siden, var der kun et andet barn i familien.. Kusinen. Kusinen var dengang 5½ år gammel – og hun fik lov til ALT -fordi vi alle sammen gerne vil have at vores datter og kusinen skulle have et godt forhold til hinanden. Kusinen kørte rundt med min spæde datter i en dukkevogn. Kusinen afprøvede puslebordet – og da min datter var omkring 9 måneder, og en masse andre (størrer) piger havde overtaget min datter for en stund, og kusinen endelig havde "fået hende tilbage" så var det kusinen der første gang hørte min datter tale. (Min 9 måneder gamle datter sagde "Ih, hvor er jeg heldig jeg har sådan en dejlige kusine som dig, der vil passe på mig" – og det var vel og mærket før kun sagde "mama". Det bedste ved det hele var, at – ja,- vi andre var nok godt klar over, at historien ikke HELT holdte – men der var slet ingen tvivl i kusinens øjne om, at hun HAVDE oplevet noget MEGET MEGET stort.. Så kusinen følte helt sikkert, at min datter havde talt til hende)
Det har alt sammen givet pote. Min datter knuselsker sin kusine. Kusinen er meget opmærksom på, at min datter ser op til hende,- og hun bære det ansvar der følger med sådan en viden, imponerende flot. Selvom det ville være det nemmeste i verden, udnytter hun ikke min datter – eller prøver at tvinge sin vilje igennem.. Måske er det også derfor de bliver ved med at have det fine forhold.
Vores dejlige kusine er på besøg i disse påskedage – hvilket betyder, at jeg hverken ser eller hører min datter… med mindre det er en klukkende latter helt fra hjertet … eller pige, der ligner een stor forelskelse. Hun er bare væk i alle de oplevelser, hun har med kusinen. Det er alle de lege og al den hygge, min datter ellers har savnet, der lige bliver banket igennem på et par dage… Skønt..