Hver sommer sidder vi på græsset sammen med en håndfuld dejlige mennesker – og nyder sommeren, vejret og hinandens børn og børnebørn. Der er lige nogle måneder, hvor alt liv foregår dernede..
Alt bliver diskuteret på græsset om sommeren. Ligefra politik til de mest intime dele af vores livshistorier.
Mange dage ebber ud i aftner, hvor vi i fællesskab griller og hygger til langt ud på aftnen – og enkelte aftner tager vi ligefrem natten til hjælp.
For mig er det smagen af sommer.
Men de mennesker, som vi hver sommer, deler vores dage med, ser vi praktisk taget ikke hele vinteren. Det er helt underligt – men ikke noget vi har tænkt nærmere over nogensinde.
Da jeg opdagede min graviditet var jeg klar over, at sommeren på græsset ville være særlig i år. Eftersom jeg ikke taler med mine sommervenner om vinteren, er der ikke nogen af dem, der ved, at jeg er gravid – troede jeg.
Derfor ville det være ekstra vidunderligt.. at komme ned på græsset, når foråret sender sine første solstråler .. men den kæmpe store mave.. Særligt fordi de alle som een ved, hvad det har kostet os at være ufrivillige barnløse.
Men det er vist kun mig, der er så uopmærksom. Idag mødte jeg Grethe – een af de dejlige damer fra græsset. Hun kom mig i møde med intention om et KÆMPE knus .. mens hun udbrød “Hvor ER det dog bare dejligt” .. Jeg skulle nå bussen … for hvor ville jeg gerne have ladet hende mærke min mave og tage imod hendes arme.. For når jeg ser hende igen er det ved at være tid.