For første gang fik min datter besøg på hospitalet igår. Det var hyggeligt nok. Dertil fik vi også lidt bedre besked. De vil evt. scanne hende,- og i så fald skal hun bedøves, for ellers kan hun ikke ligge stille nok (det er noget med, at det kan børn generelt ikke)
Jeg har fået arrangeret hjemmearbejde med jobbet, så jeg kan lave noget på hospitalet og dermed undgå dårlig samvittighed – og nu er der kun tilbage at lure den dårlige transport. Jeg regner med, at jeg finder cyklen frem idag – for jeg holder ikke til 1½ times transport igen .. hvoraf jeg ventede i over 1 time !! Jeg forstår ikke forbindelserne er så dårlige – jeg arbejder jo kun nogle få kilometer fra hospitalet.
Vi har fået besked om, at vi ihvertfald skal være indlagt resten af ugen. Det er en ok besked at få – så kan man lige vænne sig til tanken og arrangerer.
Imorgen starter hun op med fysioterapeuter – og imorgen holder lægerne også konference om hende. Indtil nu hedder det sig, at det vil være dumt at skifte skole nu. Og den har jeg mildest talt svært ved at sluge. Jeg kan slet ikke forstå hun skal blive ved med at gå i den skole. Lægerne mener dog, at det er en go ide, at vi undgår miniklubben, som vi har planlagt – heldigvis.
Den endelige løsning føles ikke nærmere.