Det var egentligt et uheld. Vi fik købt en shampoo, vi ikke normalt kender. Måske var det noget med, at butikkerne var lukket, og at vi på tanken pænt måtte købe, hvad de havde, hvis vi ville have vasket hår.

Ihvertfald fik vi af omveje købt “Elvitals citrus” frem for den Respons shampoo, vi har brugt i årevis. “Mor – jeg kan faktisk rigtig godt lide den” forklarede min præpubertære datter mig, en aften vi lå og skulle snakke inden sengetid. Jeg duftede til hendes hår og konstaterede, at det kunne jeg bestemt også godt. Hendes hår – og hele hendes ansigt duftede rigtig, rigtig godt. Det var svært helt af løsrive sig fra den gode duft.

“Køber I ikke sådan en shampoo til mig næste gang vi skal have nyt shampoo” spurgte hun. Og jo – det var da svært ikke at gøre det. Når nu det ligesom var “hendes duft”.

Og nu er det blevet hendes duft. Jeg elsker at dufte hende, når hun ligger på sin pude om aftnen efter at have været i bad – og jeg ved hun selv nyder det. Hårvask er pludselig ikke noget, hvor pigebarnet siger “ÅHHHH nej!!” Men noget, hun nyder, fordi hun selv kan lide duften af citrus, der breder sig om hende.

Og det er alle 27,75 kr værd 🙂

One Comment

  1. Det kender jeg bestemt også godt selv – og håret har jo faktisk godt af at skifte mærke engang hvert halve år som minumum – ifgl. min frisør i hvertfald.
    Det med duften, det er ligesom at dufte til små babyer synes jeg. Og præcis sådan har jeg det også med øglens natusan-et-eller-andet jeg lige har glemt hvad hedder. Uhm.. sådan en frisk lækker duft!! Det er bare sagen!
    Go’ påske til jer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *