Læserier

Verden har forandret sig.

Da jeg var tolv, var verdens bedste fristed vores lokale bibliotek. Sådan at finde en sofa i hjørne, hvor jeg kunne sidde og læse en bog og lade mig forsvinde for omverden, mens jeg lærte om ungdomsforelskelser, kærlighed og livet generelt. Uha, det var tider.

Og idag – hvor min datter er 19 – er hun ligeså. Hun læser, så man indimellem kan blive helt forpustet over, hvad det er hun dog skal nå. Sidste år havde hun sat sig et mål: 50 bøger læst i løbet af året. Mig bekendt nåede hun det.

Men så er der de der drengebarylere. Min Jonathan vil gerne være pilot – og det kan jeg da i det mindste bruge som pression. For læsning er noget, der sker mod passende pression – både i form at lokke og true.

Jonathan, som lige om lidt går i 6. klasse, har fået et mål indtil 1. januar 2016. Der skal læses 2000 sider! Det er kun omkring 12 sider om dagen, hvilket er mere end overkommeligt. Men hvad så, når man er delebarn og bruger halvdelen af sin tid hos sin far? Hvad nu, når man godt selv ved, at man ikke liiiige får læst de der 12 sider, når man er hos far? Ja – så må man jo så læse 25 sider hos mor hver dag.

Det holder altså hårdt! Alle de metoder, der skal bruges for henholdsvis at lokke og at true sig til endnu en dag – endnu 25 sider. Det bliver til mange forhandlinger. “Hvis jeg læser 15 sider nu, så tager jeg de sidste 10 i aften” og mange “nu-gik-der-en-halv-time-med-at-kigge-ud-i-luften-fordi-jeg-vil-være-på-tværs”

Grundlæggende klager jeg ikke: Jonathan gør arbejdet  -og han gør det godt.

Stor var hans glæde forleden, da vi lavede “læse-væddemål”. Jeg skulle læse 50 sider, mens han skulle læse sine 25 – så skulle vi se, hvem der blev først færdig. Jeg fik allernådigst lov til at forhandle mig ned på 40 sider. Ikke desto mindre så havde Jonathan læst siden 25 sider, da jeg var igang med side 27 – så reelt læste jeg kun 1½ side mere end ham. Hans egen selvforståelse var ellers, at jeg ville læse væsentligt hurtigere end ham.

Jeg har så forklaret ham, at målet klart er at blive hurtigere til at læse end mig. Hurtigere og bedre. For jeg sprang universitetet over. Det skal han ikke. Uanset, om han skal være pilot, som han drømmer om nu, eller om han ender på DTU, som hans mor gætter på :-), så skal han læse – og jo nemmere han har ved det til den tid, desto nemmere bliver studietiden. Desto mere overskuelig bliver opgaven.

Den er han med på. Og det faktum er oftes nok til at han læser sine daglige 25 sider.

I hjørnet sidder jeg så – og helt ærligt: Jeg ER stolt af ham. Imorgen afslutter han Harry Potter bog nummer 7 – og er dermed færdig med serien. Han er 12 år.

Mine børn har hovedet med sig – det er jeg sikker på. Men for at blive til noget i verden, skal de også have arbejdssomhed – og evnen til at gennemføre ting, der ikke altid er noget man lige gider. Og når jeg sidder og ser på Jonathan, der læser sine 25 sider, selvom der er andre ting, der lokker mere, så luner jeg mig i viden om, at det hele nok skal gå 🙂

Og imellemtiden genfinder jeg min egen forelskelse i bøgernes verden – for det, at sidde og læse sammen i sofaen er både opbyggeligt og hyggeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *