Ungerne stod tidligt op igår. Kl. 6 stod morgenmaden på bordet – og kl. 6:45 stod mormor i døren – og hjalp med at bakse bagage mv. ned i bilen. 7:00 stod Jan og jeg alene tilbage med en underlig følelse .. en blanding af fred, frihed, savn og mismod.
Ungerne er nu på Samsø – for jeg er sikker på, de får en dejlig uge.
Men far og mor sidder her – i lejligheden, der pludselig er blevet så tom og stille.
Jeg savner mine dejlige unger. Jeg savner min datter snerrer lidt af sin bror – og Jonathans filursmil. Jeg savner en varm lille dreng, der betuttet kravler ned i sengen mellem far og mor, for at nyde de sidste timers nat i midten. Jeg savner min datters fantastiske smil og grin, der fylder hele lejligheden, kun afbrudt af hendes hvin.
Nu må de godt komme hjem. Der er GODT nok længe til lørdag.
Forhåbentlig er det kun lidt “blues” og forhåbentlig er alting bedre i morgen og forhåbentlig kommer I til at nyde dagene uden ungerne, – og så selvom der er stille på en anden måde. Så må I jo bare skabe jeres egen larm 🙂
De første gang afkommet er udfarende bare få dage føles hårde … jeg er ved at nå dertil hvor jeg næsten kan nyde det.
Men det er nu bedst når de er hjemme … og sådan skal det vel også helst være.
Måske denne børnefri uge kunne bruges til at putte den gode intension ind for manden??? Om ikke andet så synes jeg I skal nyde jeres ferie uge og for en stund glemme at I savner dem – hverdagen kommer så hurtigt igen, nyd ferien. Tak for i går!
I skal da bare nyde dagene…:-) Men det er altid hårdest de første dage….
Jeg ved ikke om det er til trøst; unger syntes sikkert er der er endnu længere…