“Hvor er Tikka egentligt” spurgte Jan, mens vi var igang med hovedrengøringen. Han havde ledt efter hende hele tiden – men hun var ikke rigtig noget steder at finde.
Vi fik kigget oppe og ned. Vi fyldte i madskål og kaldte kælent på hende.. men hun var ingen steder at finde.
Udenfor vinduet gøede en hund højt og længe. Annike og jeg stormede hen til vinduet. Og der – helt klemt inde i et hjørne i kældernedgangen sad en yderst forskræmt og meget forpjusket Tikka – rædsensslagen for hunden der gøede for enden af trappen.
Jeg stormede ned for at befri hende. Alt stod op på hende – i ren forsvar, da jeg nærmede mig hende. Jeg lod hende lugte lidt til min hånd, før jeg bar hende med op i lejligheden.
Der var dømt frisk mad og vand, kæl og klap, da hun kom op. Først ville hun dog gerne lige gemme sig lidt. Tydelig forskræmt og oprørt.. men hun kom hurtigt ud af sit skjul igen.
Det var lidt skægt, som hun gik fra rum til rum, for at sikre sig, at alt var som det skulle være. (Mon hun var bange for, at hunden var kommet med op?) Da rummene var inspiceret, var det vores tur. Kælent sno hun sig op af hver familiemedlems ben.. og fik vist mere kæl, end det har været hende forundt den sidste uge.
Lige nu har hun indtaget stuen. Hun slanger sig på midten af stuetæppen – og fylder en god bid af vores stue. Tydeligvis for at vise, at det er HENDES – for det er ikke der hun normalt lægger sig.
Jeg tror ikke hun hopper efter flere bier ud af vinduet foreløbeligt.
Stakkels missepige – godt i fandt hende, og fik hende befriet for det grumme væsen!
Tak for sidst forresten, hvis jeg ikke har fået det sagt. Det var jo jæmst hyggeligt!
Nu er det jo desværre ikke så bevidst når de sådan hopper ud, men man kan da håbe hun har fået lidt respekt for selve altan-kanten og måske ikke hopper der op igen. Om ikke andet så glæd jer over ikke at bo på 4. katte er jo smidige dyr og kan klare turen fra 1. Godt hun kom hjem i god behold og husk 1)katte husker kun 14 dage tilbage 2)katte kan ikke fatte alverden 3) stol ikke på hun har lært noget af oplevelsen 4)sæt en keyfinder på katten og fløjt når hun er væk. Tænk, jeg har ventet på denne dag, nu har du også smidt et husdyr væk!! Imponerende!! Har I forresten spildt noget på hende så hun kan kendes på pletterne??? :o)))
🙂 Du er ikke så lidt fræk 🙂 Og nej – intet spildt på vores kat.
Hun har siddet i det åbne vindue – eller på altanen rigtig mange gange. Uden at hoppe ud – selvom hun som sagt godt kan, da der ikke er SÅ langt ned.
Hun har nu været væk to gange. Og begge gange har hun troligt siddet – meget forskrækket – lige neden foran det vindue, hun er faldet ud af.
Jeg tror, der har været noget, der har fået hende til at hoppe. Noget ekstraordinært..
Mange hilsner
Pernille