Nu er Jonathan startet i børnehave – og een af de ting, jeg har haft som "indre milepæl" er han sprog i forhold til, når han startede i børnehave. Mest fordi jeg kan huske, hvor meget min datter talte.
Min datter var NØJAGTIG som min søn. Hurtig som djævlen rent motorisk – og rent sprogligt var hun langsom – MEGET langsom. Men jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at hun var "hurtigere end Jonathan".
Jonathan sætter 4-5 tilfældige ord sammen, der så giver en mening – en sætning for ham.. hvis man vel og mærket er lidt kvik. Nutid og datid er ikke eksisterende, men han omtaler sig selv om "jeg" og kan farver og emotionelle ord. Hans ordforråd udvides dagligt.
Annikes sætninger var forståelige – hun havde heller ikke styr på nutid og datid – men hendes sætninger var længere. Hun var oppe på, at lave 2-3 sætninger, hvor hun kunne sige noget forståeligt.. Historierne bliver jo alt andet lige lidt mere nuancerede, når man bruger 3 sætninger til at fortælle om dem, frem for 4 ord.
Men så er det, at jeg er kommet til at tænke på hvad "børnehavestart" betyder. Min datter startede i børnehave 1. februar. Hun var 3 år og knap 3 måneder. Min søn er lige startet.. han fylder først tre år om 13 dage!
Det er da helt naturligt, at hendes sprog var bedre.. Hun var jo næsten 4 måneder "forud". Det er en underlig ro, der sænker sig over mig. Jonathan mosler der udaf sproligt – og mon ikke han er, hvor hans søster var, om 3 måneder? Om ikke andet – så næsten?
Han skal nok komme efter det, børn èr jo forskellige, og så længe de har forældre der er opmærksomme på deres udvikling så skal det nok gå.
Min egen søn var ekstrem hurtig med alt, min niece var ligeså hurtig til det meste, hvorimod min nevø var en langsom starter 🙂 Hold op hvor hørte min søster mange gange på folk der mente et og andet om at den dreng nok ALDRIG lærte at tale ordenligt. Deres ord blev selvfølgelig gjort til skamme, drengen er idag snart 5 år og har i over et år talt ganske rent.
Din søn vil uden tvivl også blive en verdensmester i det danske sprog:)
Hvis han arver familiens talegaver, burde han ende i den ende 🙂
Men det er det med børn – man gør ikke andet end at bekymre sig hele livet igennem. Om ikke andet så må man finde noget at bekymre sig om 🙂
Min mellemste datter kunne ikke sige ret meget forståeligt da hun var 3 år – og hun havde i den grad taleproblemer. Det voldte hende dog ikke problemer i børnehaven, de andre børn lærte hurtigt at forstå hende, og selvfølgelig skete der også en udvikling med hendes sprog. Hun havde faktisk først et flydende og forståeligt sprog samme år som hun skulle starte i 1.klasse – da kunne talepædagogen ikke gøre mere. Hendes ordforråd lå også på max. 3-4 forståelige ord – som 4 årig:mor, nej, mig og ja. Som 7 årig havde hun sprog som de jævnalderne. Hun er ALDRIG blevet drillet med sit sprog.
Jeg tror nok, at han skal komme efter det eller også finder han på helt andre ting 😉