Et nyt friskt år

Jeg elsker renheden ved et nyt år. Ideen om, at man har et nyt år, hvor alt kan starte fra frisk. Og ganske som årerne før dette, vil jeg sætte mig en række mål. De sidste to år har jeg haft rigtig godt styr på min mad og på min motion. Det har jeg ingen intentioner om at slippe igen. Det gør bare livet nemmere. Men jeg vil forsøge – ihvertflad for en periode – at få vægten til at gå længere ned. Jeg erkender dog, at det, jeg kan kontrollere, er min motion – og den mad, jeg kommer i munden. Jeg kan ikke kontrollere min vægt!

Så mine første tre mål for 2019 er:

Fortsætte med LCHF – og i en periode på mindst fire uger, skrue endnu mere end for kulhydraterne, så jeg spiser KETO. Keto er reelt bare det, man i gamle dage kaldte “Strikt LCHF”, som definerer, at man spiser maks 50g kulhydrater om dagen. Idag er jeg nærmere de 100 – og indimellem 150g kulhydrat om dagen. Det laves der om på – om ikke andet, så i en periode.

Jeg droppede mit motionsur for flere måneder siden. Det har jeg taget på igen. Jeg har sådan set ikke ændret mine motionsvaner, men for en sikkerheds skyld, tager jeg uret på igen – og satser igen på 100% om dagen – på ugebasis. Så hvis jeg dyrker 200% een dag, kan jeg sidde og lave absolut ingenting dagen efter, hvis jeg har lyst.

Mit sidste nytårsforsæt er i en anden boldgade. Jeg har sådan set læst bøger altid. Men facebook, computer, iPhone og en stresset hverdag gør, at jeg ikke føler, jeg er helt så god til at koncentere mig, som jeg synes, jeg har været tidligere. Det, at fordybe mig i en bog – forsvinde ind i siderne og lade fantasien tage over, savner jeg. Ofte bliver det, at læse til noget med at læse 3-4 sider efter en lang aften – og så falde i søvn med bogen, nærmest faldende ned i hovedet på mig. Det skal ændres.

I år vil jeg læse mindst 20 bøger. Jeg er helt med på, at det ikke er mange for andre mennesker – men for mig, er det mere, end jeg læser idag. Og jeg holder fint øje med mine bøger via min bullet journal, hvor hver bog læst, bliver skrevet op, så jeg – i slutningen af året – har overblikket og kan se, om jeg nåede mine 20 bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *