Det var med stor fordel, at vi havde sat vores lys i vindueskarmene igår. De stod i alle rum og lyste smuk.

Rigtig smuk – og helt funktionelt blev det så, da strømmen gik kl. 22:10 – og Nesas automatiske telefonsvarer forklarede, at der var en højspændingsfejl i vores område-  og at fejlen først ville være udbedret kl. 0:30

Nærheden kom også krybende. Ungerne sov – og kun manden og jeg var oppe. Vi bemærkede begge, hvor meget mere lyst vi pludselig havde til at være sammen .. snakke sammen.. Måske ligfrem inviterer naboen og underboen på gasblus-produceret kaffe ved stearinlysets skær. Pludselig var samtale noget, vi havde rigtig meget lyst til.. frem for fjernsynets katastrofeindlæg og computerens bloggennemgang.

Måske er det det, der skal til.

Lad os slukke for strømmen en dags tid – og lad os så se, om ikke lysten til at snakke vokser gevaldigt 🙂

/ Hjemme hos os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *