Jonathans sprog har taget et kvantespring. Han taler konstant i sætninger. Cirka hver anden giver mening 🙂 Indmellem er det som han lige skal fortælle et eller andet, som han ikke har ord til – og så kommer der ellers 20-30 ord efter hinanden, der er en lang vrøvleremse.

Men han er ved at være der, hvor det er svært at blive ved med at skrive hans ord ned, for jeg har ikke længere rigtig styr på hvad han kan. Der kommer nye til hver eneste dag. Ofte, når jeg taler til ham, gentager han ordet efter mig.. og så går der lige et døgn – så bruger han samme ord i en sætning.

Igår var det store "Se DER" dag. Fyrværkeriet var blevet til "bom" eller "bang" – og mor og far blev hele tiden hentet hen til vinduet for lige at "se DER!"

"Mig ha mere kone" sagde Jonathan lige nu "og goas – mor" Det betyder "Jeg vil gerne have mere cola – og yougurt, mor" Mange af hans ord er endnu skæve – men hver dag kommer der lidt mere "korrekt" udtale over dem.. Og dermed bliver han nemmere og nemmere at forstå.

Han forsøger sig også med lange ord: Ambulance, brandbil, hestevogn mv. For det meste går han tilbage til hans egen version.. En ambulance hedder nu engang "ba bu"

Men så er der ord som "tanefilm" og "fernsyn". Det synes jeg da er gevalig lange ord – og dem kan han da sige, så det kan forstås af alle.

Jonathans yndling i øjeblikket er KLAR "syderen" og "masinen". Det er henholdvis hans skyder og hans boremaskine. Den skal han helst have med sig, når han sover. Man ved jo aldrig hvornår der kommer en farlig røver forbi – eller man lige skal bore en hylde op :-) 

/ Min søns sprog

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *