En ting har jeg lært i år: Lykken er noget man selv skal jage. Om man når den, er ikke noget, man selv er herrer over. Men det gælder om, at skabe de bedst mulige betingelser for at den dukker op.
Det synes jeg nu, jeg har nået meget godt i år. Nyt job, hvor forholdene er langt bedre. To dejlige unger, der trives og vokser. Tid.. først og fremmest tid.. Den har jeg fået. Den hårfine balance mellem at have tid til arbejde – men stadig have tid "nok" til det absolut vigtigste: Familien.
Jeg har kun arbejdet her i 17 dage – ikke desto mindre kan jeg mærke, at jeg ikke kommer til at være lige så syg her, som jeg blev i mit gamle arbejde. De sidste 7 måneder havde jeg konstant lidt sygdom hængende. En snottet næse, lidt feber, lidt ondt over det hele. Men man tilsidesætter det så godt man kan, for at komme videre .. for at klare dagen.
Det er vel klart nok også et tegn på, at man er for stresset. Det er forduftet.. til trods for at jeg mødte op til første arbejdsdag med en ordentligt omgang influenza, krydderet med næsespray og et mindre overforbrug af panodil. Allerede dagen efter var det væk. Og jeg har været frisk lige siden. Tænk, at ens arbejdsdag hænger så meget sammen med ens sundhedsbilled. Logisk nok.. men alligevel.
Lige om lidt skal jeg forsøge at jagte lykken i det næste år. "Lykkeligt2005" lukkes.. og der skal "skrives status". Om jeg er lykkelig, når jeg åbner øjenen hver morgen er vel at overdrive – men jeg synes bestemt, jeg er på rette vej.
Nu håber jeg bare, jeg får smittet mine børn – og min mand – så hele familien altid går rundt med et småfjoget grin om læben.