Vi abonnerer på Politiken – men kun Lørdag og Søndag. Først og fremmest synes jeg tillæggene og artiklerne er bedst i weekenden – men det handler mere om, at definerer weekenden som noget helt specielt.

Jeg elsker mine avisstunder. Jeg startede i morges kl. 7 med en rigtig god artikel, som en pige med autisme, der havde dikteret en bog til sin mor om, hvordan hun gerne ville have folk behandlede hende. Bogen viste sig øjeblikkeligt at udfylde et tomrum.. Kommunikation om autisme barn og barn imellem, så den var dårligt udgivet, før internationale forlag ønskede at udgive den på andre sprog. Ordene fra den 12-årige pige er så eksakte og præcise. Alene hendes måde at skrive på – formulerer sig på – viser en hel masse om, hvem hun er – og hvad det er hun ønsker at få formidlet videre.

Siden har jeg læst om Dan Rachlins uge inden radiostationen gik ned. Fornemmelse af, at man står overfor noget stort, men ikke ved ordentlig besked. Jeg har læst at køkkener bliver brugt til at dyrke sex i (meget overraskende!!) og at nogen synes det kunne være kadyl morsomt at "teste" køkkenerne til dette formål i IKEA. Og jeg har læst, at HC Andersen gør ondt, når vi læser ham og at Anja Andersen ikke vil være landstræner. Og at fremskridspartien vil bruge 10 mill. på at undersøge den kolde krig.. igen.

Små bidder fordelt over hele dagen. Avisen ligger på toilettet og lokker med små historier. Nogen til at trække på skulderne af – andre til at blive klogere af.

Fornemmelsen af input – fornemmelse af, at have tid til at læse artiklerne.. tid til at fordøje dem og smile af dem. Lade dem fodre min hjerne og arbejde sig ind. Den fornemmelse betyder for mig weekend.

Aviserne ligger der til på fredag i næste uge - for der er altid noget, jeg ikke fik set på. Der er alid nogle artikler, jeg ikke gad i første omgang – og som måske var gode nok – hvis valget står mellem Ballerup Nyt, reklamen fra Netto eller gamle nyheder fra Politiken.

Jeg ønsker kun sådan en avis i weekenden. For skal en avis læses, som jeg læser min lørdag og søndagsavis – så har jeg ikke tid til at gå på arbejde. Mums.

/ ..sagde hunden, Formidling

2 Replies

  1. Tror du ville få glæde af et weekendavis abo. Dejlig avis der holder en uges tid. Og så pynter den på ethvert toilet, i avisholdere der kan tåle vand.

  2. Jeg siger bare.. nede i KTK i byen.. hvis den ellers stadig hedder dét.. altså den kiosk ved siden af TDC-butikken… dér kan du da få aviser til både det ene og det andet 🙂
    Morsom læsning… i øvrigt var jeg enig i din betragtning vedr. kommunalvalget hér i kommunen! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *