190 dage – Vi rykker sammen

En 8 årig pige, er en pige, der begynder at skulle have privatliv. Det har vi længe kunne mærke herhjemme.. men den sidste udvikling er alligevel dejlig. Vores fantastiske datter har altid skabt de mest utrolige universer i sit hovedet – og med hjælp fra Belville – eller Barbier – er der blevet udlevet mange…

Read more

187 dage – Jonathans første tøjindkøb

Da min datter var lille fik vi alt hendes tøj foræret indtil hun blev 2 år gammel. Jeg tror jeg købte een ting, bare for ligesom at have været med.. MEn det var unødvendigt. Det er det egentligt også med Jonathan, hvis jeg da ikke har noget imod, at hans tøj er lidt stort eller…

Read more

186 dage – Kloge koner og julebag

Det er gået op for mig, at de gamle hejrer – min mor og hendes veninder (der nu slet ikke er så gamle endda – men trods alt er en generation over mig) slet ikke er så tossede igen. Års erfaring er faktisk at hente i dem. Min datter var 1 år og 20 dage…

Read more

182 dage – Ham Mattias har er godt nok..

.. fantastisk.. Jeg tror aldrig jeg helt får nok af de øjne. Og han bliver en skøn dreng – for han har en kvik og klog mor. Hans mor og jeg fik nogle rigtig gode samtaler. En af de ting, jeg fik vendt, var hvordan jeg ønsker at benytte siderne her. Vi er flere hundrede…

Read more

177 dage – Når Jonathan ikke sover er mor træt

Jonathan lavede et nummer i går – som jeg håber han ALDRIG laver igen. Han sprang ganske enkelt alle sine lure over.. Måske var det noget vi gjorde i fællesskab – for jeg tror nok, at der skete for meget til, at min lille prins kunne falde ordentligt til ro – og så pludselig var…

Read more

176 dage – At holde morgen

"De morgner kan I ikke holde jer, når I får børn" sagde de – alias vores venner og familie – dengang – for snart 9 år siden, da jeg proklamerede, at jeg var gravid. Og det de hentydede til, var vores morgenritual i weekenden. Et ritual, der er helligt – og ikke må brydes. Et…

Read more

175 dage – Trivialiteten truer

Man er ligesom ved at være vant til det – ikk.. Der er ikke rigtig noget overraskende – kæmpe eller fantastisk over hverdagen mere.. Naturligvis kommer Jonathan stadig med sine guldkorn.. altså med bevægelser og nye ting min guldklump pludselig kan – men det bliver også bare hverdag – og jeg er altså ikke ret…

Read more

169 dage – Falck klubben og falckreddere

Falck har lavet en lille genistreg.To gange om året bliver børn, der er medlem af Falck klubben, inviteret til møde på stationen. Her er der så tema dag. Børnene kan se brandbilerne, ambulancerne og tale med rigtige brandfolk. Arrangementet giver så mulighed for at ungerne lærer lidt førstehjælp og lidt om et på forhånd valgt…

Read more

167 dage – … og der blev lys.

For 4 år siden boede vi i en treværelses lejlighed – sådan 20 meter herfra. Vi var blevet lidt trætte af "pastelfarver" og "forsigtighed med lys" så vi malede lejligheden ret ekstremt. På væggen i stuen var der orange. En iøvrigt flot orange – for afhængig af lyset, var farven utrolig forskellig. Den gik fra…

Read more

164 dage – At vågne til en overraskelse..

Indrømmet – jeg sov med igår, da Jonathan sov middagslur … Skøøønntt. Imellemtiden var der to store piger hjemme, der hyggede jeg.. hørte jeg med ½ øre. De var inde et par gange – på listefødder – for at se, om vi var vågne.. Og tilsidst åbnede jeg det ene øje.. "Vi har lavet en…

Read more