Dagene går i høj grad med dagdrømmeri. Tænk – mine længste arbejdsdage bliver 6 timer. Det svarer rundt regnet til den korteste idag. Det bliver helt vildt underligt at skulle hjem efter så kort tid.
Jeg glæder mig til arbejdet. Jeg skal arbejde med web og database – hvilket jeg som sådan også gør idag – men her tror jeg desuden der er mulighed for yderligere kurser i Acces – og DET ønsker jeg mig. Ligesom at databasen bliver taget noget mere seriøst.
Jeg glæder mig til roen. Telefonerne der IKKE kimer hele tiden. Godt nok skal telefonerne nok ringe – men som det er idag, er det meget sjældent, at der er 5 minutter, hvor telefonerne IKKE ringer – og det er vanvittigt stressende. Særligt fordi de ringer videre selv om man har taget røret – og er igang med at eksedierer. Tænk at tage telefonen, lægge den på igen .. og bare vente på den ringer igen. Åhh.. saglig fred.
Jeg glæder mig til København. Onsdag henter mormor altid Jonthan. Det bliver hun ved med. Onsdag har jeg fri kl. 14 – og der kunne jeg jo lige tage en rundte i København. Tænk at shoppe i København – og ikke vores lille bymidte med slet udvalg og dyre priser.
Jeg glæder mig til to nye kollegaer. De lyder så forbandet søde. Det virker som en arbejdsplads, hvor jeg bliver taget imod. Hvor der er en plads klar til mig, når jeg kommer – og tid til at sætte mig ind i nye arbejdsopgaver. Måske der ligefrem er morgenmad, når jeg kommer – eller blomster. Det skulle ikke undre mig. Modsat hvor jeg er nu.
Og togturen – selv togturen, der kommer til at stjæle meget af min tid, glæder jeg mig til. Tænk at have minutter for mig selv. Ro til mig selv. Inden jeg jagter videre.. i min kamp for at nå vuggestuen inden lukketid.
Tænk, at hente Jonthan på et tidspunkt, hvor langt de fleste IKKE er hentet! Tænk, at få lov at se ham lege med de andre børn. Jeg havde efterlyst, at han legede med andre- men pædagogen forklarede mig, at det var fordi dem, han leger med, er gået hjem, før jeg kommer.
Tænk ikke at være segnefærdig når jeg kommer hjem. Tænk at kunne sætte sig med en kop te – og have LYST til resten af dagen – og ikke bare have lyst til at lægge sig med det samme – fordi dagen har været lang og stressende.
Tænk – alt det sker om 13 arbejdsdage.. 12 arbejdsdage mere – så er det slut.
Som deltidsarbejdende kan jeg kun sige: glæd dig!! Det er skønt med tidligt fri. At hente sit barn dér omkring kl 15-15.30, og opleve at hun leger med sine veninder og at hendes veninder også kender mig og siger hej og viser mig hvor Klara er, hvis hun ikke lige er her. Og de små veninders mødre, som man også møder osv. At have god tid når man skal hjem, for der er jo timer endnu til man skal i gang med aftensmaden. Du kommer til at elske det, pernille 🙂