Jeg sagde op så hurtigt, jeg kunne, da jeg fik tilbudt det arbejde, jeg skal igang med til november. Men ellers havde jeg en fornemmelse af, at det nok var bedst at vente lidt med at fortælle mine øvrige medarbejdere det. Min chefer vidste det.. alle andre behøvede ikke.
Det er bestemt ikke fordi jeg ikke gerne vil sige ordentligt farvel – men mere fordi arbejdstiden desværre ikke er til, at jeg kan tage alle de samtaler med medarbejderne – hvor jeg i 10-15 minutter skal fortælle hver enkel, hvad jeg skal lave – og hvorfor jeg siger op.
Derfor havde jeg bestemt mig for at sige det den sidste uge – inden jeg stoppede.
Og så var det jeg opdagede "sladder" .. Det er kommet helt bag på mig. Det første var en medarbejder, der kunne mærke noget.. Hun sagde direkte til mig, at hun mente, jeg havde været til jobsamtale – og at hun mente, jeg havde fået det. Jeg var paf. Desuden var det en medarbejder, som jeg har et rigtig godt forhold til, og som jeg holder meget af.. Så så kunne jeg lige så godt fortælle hende det..
Der gik kun 1 time fra jeg havde fortalt hende det, til telefonen ringede. "HEjjjj.. Jeg har hørt en lille fugl synge om" fedtede en anden medarbejder. Jeg benægtede og smilede i telefonen. Fortalte noget om at små fugler siger pip og store fugle siger PIPPIP.. men det var hun nu ligeglad med.. og hun stoppede ikke, før jeg havde bekræftet, at rygtet var sandt: Jeg har fået nyt arbejde. Dagen efter ringede en KLIENT og fortalte, at hun var ked af at jeg skulle stoppe.. at hun ville savne mig, men at hun ønskede mig alt godt.
På torsdag sender jeg breve ud til alle medarbejdere, og så må jeg skrive det til alle.. For igen idag har to ringet.. Og alt dette rygteri koster faktisk flere timer/minutter, end det havde gjort at sige det enkeltvis.. også fordi det pludselig er ude blandt mennesker man SLET ikke kan se, hvorfor de skal vide det.. lige nu.
På torsdag ved alle det. Og desto flere der ved det, jo mere kan jeg mærke klumpen i maven. Jeg kommer til at savne dem.. Jeg kommer til at savne den adrenalin, jeg så desperat flygter fra. Jeg kommer til at savne mine søde piger, der snor mig om deres finger og snyder mig når de kan.. Men som også hjælper mig, hver gang tingene slet ikke kan løses.
Det bliver faktisk slet ikke så let at stoppe, som jeg havde forventet.
Orv.. vidste ikke at du havde fået nyt arbejde, men det er vel ikke mårkeligt når min puter tid er nede på ½ time om dagen, og den går mest med mails. Men lige nu får huset lov til at flyde og mor får læst.
Knuser til dig
tudetøs;-)
knus
Kristina
Bare du går til noget du har lyst til, – noget der giver dig mere af det du gerne vil, end det du har nu. Og dertil er det vel lidt rart, at der er nogen der vil savne dig, – og nogen at savne. Bedre, end hvis det modsatte var tilfældet.
Knus!