Tidlig fri.. Arhh.. solen skinner – og nu venter der mig 1 time uden børn og uden mand. På langs på sofaen. Hele vejen fra stationen kan jeg næsten mærke, hvordan sofaen kalder mig på. Nøglen i døren. Hurtigt ind – velvidende, at der er en lille ven herinde.
Jeg når kun lige at smide taske og jakke, før et lille "miav" erkender, at Tikka har hørt mig komme. Hun vandrer rundt om mine fødder – og kæler sig op af mit ben. Sætter mig ned – og hun kommer straks op og ligger på min mave. Varm, blød og dejlig.
Og nu – hvor jeg skriver dette indlæg, står hun lige foran mig – med lyst til at lege og kæle.
Sikke en kærlig modtagelse.