Blogindlægget her er fra oktober 2005 og forholdene på ** Kro har muligvis ændret sig siden.
I aften havde min virksomhed fundet ud af at det ville være en god ide at samle alle unger og mænner – og tage en tur til ** Kro for at spise. Det var såment også godt nok. Vi fik et godt langt bord – og det var rigtig hyggeligt og sjovt at se alle de andre unger. Hver især har vi to styks – på nær en enkel kollega, der endnu ikke har fået børn. Så vi var næsten lige så mange børn som voksne.
Det var “spis hvad du kan” aften – og på menuen var de lækreste stegte flæsker med persillesovs og kartofler. Maden var lækker – og man sad helt og fik dårlig samvittighed over al den rengøring man nu IKKE skulle foretage i sit køkken.
Men så var det ungerne blev færdige med at spise. Jonathan tog sin storesøster i hånden og gik på opdagelse. De gik lige så fint og generede som sådan ikke nogen – troede vi. De tog på rundtur på kroen.
“Børnene må altså ikke gå her i gangene” forklarede en tydeligt fornærmet tjener mig. “Okay” svarede jeg “Hvor må han så være?” Det var der ikke noget svar på.
For enden af det lange lange bord stod en tom scene. Nå ja – deroppe generede børnene da ikke nogen – og der var lidt plads til at mosle. Jeg gik med Jonathan derop og de andre børn hoppede ligeledes på scenen. Min kollega og jeg sad og holdte øje med vores unger. Jonathan fik åbnet sin egen lille isbod i form af et lille bord, der stod på scenen og så stod han ellers lige så fint og serverede is for den stakkels mor, der blev helt mæt af alle de is.
“Børnene må altså ikke gå bag tæppet” kom der nu en ny tjener og formanede os. “Nej – det skal vi nok sørge for de ikke gør” svarede vi. “Faktisk må de slet ikke være på scenen” fortsatte hun. Min kollega og jeg så undrende på hinanden – for ungerne larmede ikke, fyldte ikke og generede ikke nogen og vi sad på scenekanten og kunne til en hver tid få fat i samtlige unger på scenen. De pillede ikke ved noget – og der var ikke mindre end to voksne, der holdte øje med dem.
Vi tog ungerne ned – men sådan nogle børn har altså problemer med at sidde stille. Der gik vel 10 minutter, så begyndte de at indtage scenen igen. Måske mest fordi deres forældre havde meget svært ved at se, hvad det kunne skade. Særligt når der nu vitterligt blev holdt nøje øje.
“Børnene må ikke være på scenen” kom en mand og sagde “Det sagde tjeneren til mig” Godt så – ned igen. 5 minutter efter gik Jonathan ud til toilettet og tilbage igen – og der mødte jeg igen en tjener. “Børnene må altså ikke gå her” sagde hun, hvortil jeg spurgte “hvor må de så være? Hvad med gårdshaven – der kan de vel ikke genere nogen?” “Nej, der må de heller ikke være” lød svaret. “Der er jo koldt”
Nu ved jeg ikke lige med jeres unger – men herhjemme har vi noget vi kalder for “jakker”. Det er sådan noget vi bruger, når vi går ud og leger. Desuden var der adskillige rygere i selskabet, der gerne havde stået og passet på ungerne i den forholdsvis mørke og ikke mindst mennesketomme have.
“Undskyld – men hvor må de SÅ være” spurgte jeg en anelse mere skrapt. “Ingensteder” svarede tjeneren og vendte sig om.
Hun fik ingen drikkepenge.
Nilleper Januar 2008: Læs evt. her, hvorfor jeg har fjernet navnet på kroen
Børn må aldrig være med på kroer – da jeg var lille måtte vi heller aldrig lege på scenen når vi var til fødselsdage og lignende. Jeg har som dig svært ved at se hvorfor ikke.
Godt min mors fødselsdag skal holdes på Skovlyst;-) dér ved vi sku d aat børn er velkomne, eller – mon de har indført ny politik og gjort legepladsen til forbudt for børn område?
Og så lige et ? – var det den nye eller gamle arbejdsplads – man bliver jo ganske forvirret:o)
knus
Kristina
De kunne da i det mindste have advaret, da I skulle bestille bord!!! Øv for sådanne steder!!
Det er meget agtværdigt at firmaet sådan inviterer på “brændende kærlighed” med mænner og børn. Men ærlig talt, så kan jeg ikke forstå det ikke er “firmapolitik” at booke den brændende kærlighed i en børnevenlig restaurant. Vidste ** Kro at det var et “børneselskab”?
** Kro vidste, at det var et børneselskab. Og det var med mine gamle kollegaer 🙂
Hmm, glemmer aldrig da min 1. fødte var et par måneder gammel. Jeg tog i sommerhusa for at besøge mine forældre. Men de var gået på restaurant med nogle venner. Godt så! Intet problem, jeg bakser da bare barnevognen med ind gennem 2 lange gange og trapper op og ned. Bare for at blive mødt at en sut tjener, som spørger mig hvad jeg har i den vogn??? “en kasse bajere”, kom jeg tila tsige. Hvortil han svare at barnevogne og babyer ikke må medtages/medbringes i restauranten. Hvor skla jeg så gøre af ham, mit lille pus? Joh, du kan sætte ham ud i baggården. Men dér kunne jeg jo ikke holde øje med ham, da enéste vindue til baggråden hørte til køkkenet. Så jeg flåede barn og vogn UD igen og var meget fornærmet. (har aldrig været der siden) Helt ærligt, Kristoffer sov gerne 3 timer ad gangen og ville ikke have generet nogle med sin tilstedeværelse, men sådan skulle det åbenbart ikke være.
Kors nogle sure hatte! Det skulle man da skrive en klage over, ellers må de sku da oprette et lille “legehjørne” .. Suk.. Ja, godt at Skovlyst IKKE er sådan. Heller ikke indendørs 😉
Nej – Skovlyst – de har i den grad forståelse og ikke mindst PLADS til ungerne.
Det er da klart, at tjeneren ikke blev venligst stemt over dine børn, når der flere gange var blevet påtalt, at de ikke måtte færdes på scenen.
Børn bør ikke fare rundt, mens man spiser. Det har jeg da ikke været vant til, da jeg var barn.
Det er da helt naturligt, at børn ikke må rende rundt i gangene, hvor tjenerne går rundt med armene fulde af tallerkner. Men hvis jeres børn ikke kan sidde stille under maden, findes der jo altid McDonalds.
Mette – så du mener, at hvis man har aktive friske børn, så er man henvist til McDonalds ?? Det er da en værre gang vrøvl.
Det er forøvrigt normalt til de fleste tjeners fornøjelse at der sidder et par unger og leger og smiler til dem – det er et tegn på liv. Det er da sku da ikke nogen der kan blive sure over.
/Stine
Nu er jeg just hjemkommet fra Hvedholm Slot. Det er mildest talt et par klasser over ** kro.. og dermed også et sted, hvor man forventer, at ungerne “opfører sig ordentligt”.. ikke fordi det genrerer tjenerne, men fordi de mennesker, der kommer på stedet, ønsker fred og ro – og gourmetoplevelser. Det er i langt højere grad end ** kro et sted for “voksne”.
Ikke desto mindre: Her var der plads nok til ungerne!! Ingen højlydte lege – eller løben rundt naturligvis (og det var så forældrene og opdragelsen, der spillede ind) – men de havde lavet et hjørne på 1 kvm hvor der var tusser og duploklodser. Desuden var der plads i sofaen eller på gyngehesten, der stod i den ene stue. Gulvpladsmæssigt var der LANGT mindre plads her, ikke desto mindre valgte stedet fra starten at tage hensyn til, at der altså kommer børn, der ikke er indstillet på at sidde stille og holde deres kæft i 3 timer.
Så dårligt som ** kro – m.h.t. accept af børn – har jeg ikke oplevet hverken før eller senere.
Jeg siger ikke, at børn skal have lov at løbe tjenerne om benene,- det er farligt for både tjenere og børn – men stedet bør på forhånd overveje, hvor de vil “gøre af ungerne” og give dem en mulighed for at være “et eller andet sted”. På Hvedholm Slot var 1 kvm altså nok til tre unger! Det er altså ikke fordi det er pladskonsumerende eller noget.. Det er blot at man erkender, at børn er noget, der er normalt -og at børn skal have et sted at være. Og nej – man kan ikke tillade sig at forvente, at 2-3-4 årige børn kan sidde på deres flade numser i flere timer .. men fra at de ikke kan sidde på deres numser – og så at de skal løbe forvildede rundt og generer andre gæster er der jo milevidt – og hvis kroen gør en lille bitte indsats er det jo slet ikke et aktuelt spørgsmål. Jeg vil gætte på, at 2 kvm ville have løst problemet indedørs.
** kro kunne løse problemet ved at sørge for lys på legepladsen bagved, så ungerne – både sommer og vinter – kunne “skovles derud”. Vi havde med glæde gået derud, hvis vi ellers havde fået lov. (En voksen var gerne gået med og havde passet ungerne.. det er alene pladsen, der manglende)
Og hverken mine børn – eller mine kollegaers er dårligt opdraget.. Tværdimod! De opfører sig som ganske naturlige og rimelige børn i de aldre de nu har.
Omvendt har jeg da forfærdeligt ondt af det 2 årige barn, der bliver bedt om at sidde stille på sin numse i tre timer! I mine øjne er det da tæt på at være børnemishandling!
Nu ved jeg ikke om du er vant til at komme på ** Kro, altså uden børn, men min opfattelse af stedet, er at det er et sted for **s borgere og deromkrig boende, som nyder at komme ud en enkelt aften for at slippe for madlavningen en aften og ikke for at tage hele firmaet med på “hyggetur”.
Jeg er da klar over at de tjenere som er der, en gang imellem kan være lidt stressede, men den beskrivelse du kommer med, har jeg aldrig oplevet og jeg er vokset op i omegnen og har været der tit.
Så måske skulle du have tænkt lidt mere over hvilket sted der var passende for dit arrangement i stedet for at komme med det sureste opstød i mand minde!
Og som du skriver at det er tæt på børnemishandling at de skal kunne sidde stille i 3 timer.. Jamen hvis det er et arrangement for børnene og fædrene, mon ikke i så skulle have fundet på noget mere børnevenligt.
Ja, jeg sad squ og blev lidt harm over alle de ting du skrev.
Jeg kan kun gentage hvad jeg har tidligere har skrevet om Skovlyst – det var bare FANTASTISK intet mindre – men det ved du jo selv og vi er jo selvfølgelig nødt til at prøve andre steder også ind i mellem:o))
Først og fremmest: Det var ikke min ide, at vi skulle på ** Kro.
Dernæst. Et måltid mad på en kro eller en resturant er noget der foregår over et par timer. Det er der som sådan ikke noget nyt eller anderledes i.
Eftersom der blev bestilt til x antal voksne og x antal børn i den og den aldersgruppe, så er det vel ikke vores ansvar at vurderer om stedet kan håndterer børn eller ej. Det er vel stedets ansvar at sige: “Det passer os meget dårligt – vi er ikke indrettet til det”.
Det undrer mig dybt, at der ikke er plads til børn, når menuen er “Stegt flæsk og persillesovs”. For mig er det altså ikke gourmetmad – men netop som du forklarer “en nem måde at spise sin aftensmad på” for en ganske almindelig familie. Og i de fleste familier er børn nu engang almindelige.
Ideen med at “kontoret samlede sig der” – var NETOP at “slippe for aftensmaden”.. og de fleste af dem, der var med var netop lokale beboere. Jeg ved ikke hvorfor det skulle ændre noget. Iøvrigt var vi ikke 100 mennesker. Vi var måske 20 eller deromkring – hvoraf ca. halvdelen var børn fra 2 år og op til 10 år. (Nu er det altså snart to år siden, vi var der og jeg skrev dette indlæg – så jeg kan ikke huske det så godt længere!)
“Alle de ting, jeg skriver”.. Det eneste, jeg skriver.. og som jeg så skriver igen og igen er: Der var ikke plads til børn!!
Nu – om sommeren – kan jeg forestille mig, at ungerne kan skippes på legepladsen, der var ude bagved – og dermed er problemet jo løst. Og ellers vil jeg da anbefale dem, at finde rundt regnet 1 kvm hvor de kan have plads til et lille bord med farveblyanter el. lign – så de har et sted, at skippe de børn hen, som de ikke vil have andre steder. Det var ret nøjagtigt den 1 kvm vores unger tillod sig at indtage på scenen!
Og til sidst: Det kan sagtens være, at køkkenet var overbelastet, at der var alt for få tjenere på arbejde.. at det hele var ved at brase sammen for dem denne ene aften. Men hvorfor er det pludselig mit ansvar? Jeg – og min søn – var gæster – og vi plejer – som gæster – at blive behandlet med respekt. Mit normale forhold til ** Kro er, at det er et godt sted netop at spise “husmandskost”. Det er hvad jeg har hørt før.
Det kan da sagtens være, at vi kom på en dag, hvor de havde “en dårlig aften”. Ikke desto mindre må jeg tage udgangspunkt i den oplevelse jeg har haft.. Og det har jeg gjort. Kommer jeg tilbage – og oplever, at der ER plads til ungerne nu.. At stedet er et rart sted for mine unger – så lover jeg at skrive et indlæg igen.. Men ikke desto mindre var det min klare opfattelse denne aften: Der var ikke plads til børn.
Maden var skøn. Det smagte fantastisk.
Jeg synes ikke min indlæg er det “sureste opstød i mands minde”. Jeg synes mit indlæg er en opsummering af, hvad der skete den aften – og hvad min reaktion efterfølgende var. Det, jeg faktisk blev mest harm over den aften, var alle de gange, jeg spurgte “hvor må de SÅÅ være”.. uden at få noget svar.. eller også fik jeg et flabet svar som “ingensteder”. Det kan man ikke tillade sig – slet ikke når jeg spørger gentagende gange – og jeg ligefrem selv kommer med konstruktive forslag til løsning af problemet!
Jeg kan skam sagtens komme med LANGT mere sure opstød. Det er der ingen grund til – for ud over, at der ikke var plads til børnene – så var ** Kro et glimrende etablissement. Maden kom i en rimelig fart, den smagte godt og der var nok af den. Og så var prisen rimelig. Man skal tilsyneladende bare ikke tage børn med på en vinteraften!
Eftersom tjenerne gjorde mig opmærksom på dette ved direkte at sige, at de ikke måtte være nogen steder, formoder jeg, at ** Kro er glade for, hvis deres kunder IKKE har små børn med.. Dermed gør jeg alle en tjeneste ved dette indlæg. De, med små børn, der overvejer at tage dertil, kan genoverveje.. og dem, der ikke har små børn – og gerne vil være i fred, ved hvor de kan tage hen! Dermed får ** Kro det publikum de selv tydeligvis fortalte mig den aften, at de ønsker! Alle vinder! (Dog tror jeg ikke på, at så mange mennesker igen, der besøger ** kro har læst mit indlæg. Så mon dog, at indlægget skulle have så stor en effekt på ** Kros omsætning?)
Og igen: Om sommeren regner jeg med, at børn godt må være på legepladsen og dermed er der sandsynligvis ikke noget problem om sommeren.
Med venlig hilsen
pernille
Og så lige en sidste ting:
DETTE INDLÆG BLEV SKREVET I OKTOBER 2005.
Der kan jo være sket mange ting siden da!