Hvis du ser en kvinder komme gående – faretruende tæt på at ramle ind i alle lygtepæle på vejen, fordi hun insisterer på at gå og læse i en bog med blåt bind, har I sandsynligvis mødt mig.
Jeg er BIDT af den roman. "Engle og Dæmoner" foregår i lige så højt tempo, som "Da Vinci Mysteriet" – og den er svær at lægge fra sig, når man først er kommet igang. Men som mor til en 2-årig krudtugle, er det hip som haps med tiden til at læse i, så jeg sniger mig til alle de minutter, jeg kan i døgnets timer. Derfor faldt jeg i aftes i søvn på sofaen – kun med et koldt tæppe over mig – og derfor var jeg ved at gå ind i de første 5 mennesker på min vej fra stationen til Jonathans vuggestue.
Toiletbesøg får en helt anden betydning – og togturens ti minutters transporttid er pludselig ikke længere så lange og kedsommelige.
Der er intet så godt som en god bog.
Nyd den! Den er slut før du ved af det.
Da jeg havde læst de første 150 sider, læste jeg resten i et hug.
Ohhhh den var god. Jeg læste den på ferien og holder vejret til uge 40 når hans næste roman kommer på gaden.
Tina.
Engle og Dæmoner er en spændende bog, men jeg synes den er pakket ind i en utrolig kedelig indpakning. Spændende symbolik, interessant fakta/fiktion omkring kirkehistorie, videnskab, Illuminati og hemmelige symboler, men det er pakket ind i noget, der ligeså godt kunne være en spændingsfilm som mange mange andre.
Bogen er ikke engang godt skrevet. De samme vendinger kommer igen og igen, ligegyldige flash backs til folks barndom, og den er alt for forudsigelig. Selvfølgelig er der utrolig mange ting, der er uforudsigelige, men måske mest fordi man ikke kender til den historie, det er baseret på.
Dette indlæg skal ikke ses som personligt. Jeg skulle bare lige komme ud med det 🙂