Det er med stor fornøjelse, at jeg har kunne se, adskillige nye smartlogs – alle med det til fælles, at det er gamle "tøser" fra NetDoktors babyforum. Det er en fornøjelse at blive ved med at følge jer alle.

Det er også ret interessant, at vores dagbøger på NetDoktor var centreret om verdens navle.. det vigtigste overhovedet – vores små børn. Og nu, hvor folk "flytter ud" ændre skriblerierne karakter – og kommer til mere at omhandle hele livet – med de voksen og de børneting, der måtte være deri.

Jeg nyder udviklingen – samtidigt med, at jeg er smertelig bevidst om, at tiden, hvor vores små poder fyldte alt, er ved at være en saga blot. Hverdagen har indhentet de fleste.

Dog savner jeg stadig een blog – som jeg HÅBER en dag finder dagens lys -for hendes skriverier var morsomme, spidige, præcise og altid med et kærligt glimt i øjet. Faktisk burde de ikke ligge på en blog – men stå på bagsiden af en avis .. eller … Men hvad.. Man kan ikke få det hele.  

4 Replies

  1. Og her sad man på hvad der tegnede til at blive den absolut dårligste dag nogen siden. Mattias spiste al sin morgenmad og endda på rekord tid fordi han for en gangs skyld lyttede, da jeg sagde vi skulle skynde os. Men derfra gik det så galt. På vejen til vuggestuen var en tumpet mand ved at køre ind i vores bil hvor efter han gav mig skylden og begyndte at tilkalde vidner, meget højlydt.Situationen gik i sig selv da det eneste fremskaffede vidne sagde “det var vist ikke damens skyld og skulle du ikke slappe lidt af makker”. I vuggestuen ville drengen ikke afleveres og uret tikkede enormt højt så vi sagde farvel alligevel, han tog det nu i stiv arm – måske var det min lyst til en fridag mere med ham der fik mig overbevist om at han ikke ville afleveres? Nå, fuld fart mod Rødovre Centeret, overser en parkeret bil og ender med at lave en undvigemanøvre der i den grad er Dakata værdig – er heldigvis ganske ene på vejen så det er kun mig selv jeg skal flove mig overfor. Hos fyssen får jeg en kæmpe opsang om at jeg må snakke min sag og ikke tage til takke med svaret om at der ikke er mere at gøre ved min ryg – bliver så pisse nedtrykt og jeg som forventede en sjov fys-tur nu hvor hun lige kom fra ferie… Nå hjemturen plages af en overset kantsten ved McD og en bil der har parkeret hvor jeg vil holde – det fører altsamen direkte til beslutningen om at mit liv er for kort til at gøre mig umage når jeg parkerer og så smækker jeg bilen halvt op på fortovet. Om det er årsagen eller det var kantstenen ved McD vides ikke – men summa summarum er at bilen nu er flad på bagdækket!!! PIS OGSÅ OG NU KAN DET FANDEME VÆRE LIGEMEGET.
    Jeg når at få det værste af vreden afreageret pp kæresten inden han løber i skjul uden for huset og så sætter jeg mig til at læse dagens dagbøger – og faktisk nåede jeg kun en og så blev jeg sgu så rørt at jeg nu sidder og tuder og det er ikke længere af arriskab over biler og billister og fysioterapeuter og børn man savner.
    Af hjertet tak dit dejlige menneske!

  2. Ja, jeg savner dem skam også, hendes små spydigheder *GG* og alt det andet. Nu kan jeg lige labbe hendes kommentar i mig – så har jeg tanket op til at par dage *SS*
    Hvordan ser du egentlig at der er kommet nye blogger? Jeg kender kun dem som jeg ser links til på jeres sider…….
    Knus Signe

  3. Ja, sanne af alle mennesker burde blogge. Hun skriver godt og underholdende og hun har tydeligvis noget på hjerte og brug for luft. How long, sanne? Hvad skal der til?? knus og tak for sidst, tossede tøser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *