Jonathan elsker tandbørster – og tandpasta.

Nu, hvor han har 8 tænder i sin 20 måneder gamle mund, er der efterhånden også noget at børste – men de to gange om dagen, vi børster tænder, er slet ikke nok for Jonathan.

Når der er stille – og man derfor ved, der er ballade i luften, kan man iøjeblikket finde Jonathan på badeværelset. Her står han ved håndvasken og afprøver tandbørster. Og gerne dem alle sammen. Sin egen kender han jo! Så den er knap så morsom.. Nej – mors singelbørste – storesøsters elektriske og fars sjove med gummigreb er meget sjovere.

Det er en dille, og den er snart overstået.. Men jeg må indrømme, at jeg glæder mig til den stopper, for jeg er lidt træt af at finde min tandbørste i boldkurven og i ladet til Jonathans traktor.

 

/ Min søns skridt i livet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *