Dagene har en tendens til at ligne hinanden. Og selvom både min kæreste og jeg "arbejder" hjemmefra – så er det stærkt begrænset hvormeget vi egentligt er kærester. Vi er SÅ meget forældre.. og rigtig meget forretningspartner. Ofte er vi også venner – men med alle de roller, så er det svært også at have plads til kæresterollen.
Igår var vi kærester – med alt hvad det indebære. Og vi var KUN kærester. Jeg fik hurtigt for meget rødvin, så jeg snakkede, som jeg gjorde, da jeg var ung.. og min dejlige kæreste sad og lyttede intenst og interesseret. Maden var god, og stemningen intim. Og der var slet ingen tvivl om, at manden blev lige så forelsket i mig, som jeg blev i ham.
Vi sad der og solede os i hinandens øjne. Roste hinanden for hinandens fortræffeligheder – og rødvinen fik kinderne til at rødme – som var man en ung forelsket pige – og ikke en smågammel sat kone.
Vi fik backgammonspillet frem. Han bankede mig – og jeg bankede ham. Jeg endte naturligvis med at vinde, for han spiller som vinden blæser :-)Og vi var enige om, at DET måtte vi gøre hver aften.. For hvor er det vigtigt at grine sammen, lege sammen og være glemme – bare for et øjeblik, at vi er forældre.. og sågar også forretningspartner.
Allerede da vi vågnede var vi helt enige om, at det skal gøres igen. SNART. Nogle bekendte fortalte, at de holder kæresteaften hver gang der kommer børnepenge. Pointen er IKKE at bruge pengene – men at huske at få det gjort! Og børnepengene kommer jo hver 3. måned – så…
Jeg tror nok vi starter med at gøre det oftere .. for vi trænger – og så længe vores unger har det så godt hos henholdvis mormor og farmor, så er der ikke noget der forhindre det.
Sådan!
Rart at høre, at der er andre i samme båd.
Indlægget er skrevet for 4 år siden. I mellemtiden blev manden og jeg gift – og vi er gudhjælpemig også blevet skilt igen.
Ikke desto mindre er det rigtigt: det er VIGTIGT at have kærestedage – hvis forholdet skal overleve.. Måske vi havde for få af dem?