Ord er mit forsvar, min ven, mit våben.
Ord lindrer mig, hjælper mig og støtter mig.
Ord er magi – de kan trøste og bringe håb. De kan forklare og ændre. Men ord er kun ord.
Nogengangen virker orderne bare ikke. De har ingen betydning. Uanset deres udtale, deres mening, deres sammenhæng – så er ordene tomme og slet, slet ikke dækkende for det, de prøver at fortælle. Intet kan beskrive.
Når ordene ikke virker – er jeg forsvarsløs – nøgen. For orderne er mit yderste forsvar – og mit inderste våben.
Jeg ville ønske, der var noget, jeg kunne sige.