Jonathan er ved at udvikle et "bordmaneresprog" Han har et grynt for "skemad", et andet for "mælk – tak" og et tredie for "Noget mad i hånden – tak"
Jonathans normale menu til frokost samt aften består af:
1) Noget han kan holde i hånden (og som dermed forhindrer ham i at tage skeen med hånden når den kommer) typsik en agurkestang eller noget brød 2) Most mad af en art – til aften vores mad eller mad fra glas
3) Mælk i et glas.
Og så er det, at det nu er blevet sjovt, at se, hvordan han spiser, for ingen tvivl om, at det er en hel del Jonathansk. Først og fremmest ser han ALTID på sin søster, hvis han kan komme til det. Det er derfor en fordel at placerer hende ved bordet på en måde, at så Jonathans hoved ikke drejer alt for meget til den "forkerte" side (altså den modsatte side af, hvor jeg sidder og blafre med skeen)
Når han først har fået sin røde (Ja – jeg ved det – der er adskillige psykologtimer til ham til senere pga farven) tagrendehagesmæk på – kommer det første "hmmmmmmmmf" For det meste betyder det "Mælk tak" Det er så rart lige at skylle munden igennem igen det rigtige måltid begynder.
Herefter begynder indtagelsen af skemad. Jeg giver ham brødet i hånden – og begynder at fodre ham.. og så er det Jonathan kan blive voldsomt fornærmet. For nogengange er jeg for hurtig med skeen, andre gange er det fordi han ikke lige kan finde sit brød (som ligger på voksdugen, der ligger UNDER bordet – for netop at fange alle hans efterladenskaber) – eller også er hans brød smuldret til ukendelighed – og han kan derfor kun bruge pincetgreb til at få noget brød. Andre gange igen skal han have mælk. En enkel gang har han gryntet ret alvorligt, fordi moren tillod sig at serverer vand (Har man hørt MAGE??)
Der er slet ingen tvivl om, at der er forskel på han "grynt" under måltidet. Ingen tvivl om, at han selv er ganske bevidst om, nøjagtigt hvad han ønsker på hvilket tidspunkt. Og der er heller ingen tvivl om at moren er "grynte"analfabet. Tid sidder jeg og tilbyder først det ene og så det andet – og den unge herrer virrer med hovedet og grynter igen på det han vil have.. Og inden hans mærkværdige mor finder frem til den rigtige ting, kan han sagtens have mistet lysten i mellemtiden.
Den bedste del af måltidet er klart det, hvor han er ved at være færdig. Hvor der ligger de første 12 undslupne ærter, lidt kartoffelmos og 6 majs – og hvis man er rigtig heldig – lidt brødstumper – og svømmer rundt i den mælk, man spyttede ud, da man havde fået nok, i tagrenden i hagesmækken… Så kan man sidde og hygge sig med at tage en ært op af gangen … godt indsøbet i mælk og brødkrummer. Uhm… SÅDAN er mad bedst, hvis man spørger Jonthan 8 måneder.