Ja, jeg mener det sgu… AV hvor var – og er den led.
Som de fleste nok har bemærket, skriver jeg dagbog "på forhånd", fordi jeg ikke skriver, om dagen, der er gået,- men om emner, jeg mener er interessante. Derfor kunne man i går læse om, at jeg var blevet syge – men jeg har rent faktisk været det siden i tirsdag.
Da jeg havde haft mellem 38,5 og op til 39,7 i tre dage i træk, smuttede jeg til lægen, som kunne fortælle mig, at jeg var nummer 5, der klagede min nød den dag. Han kunne også fortælle mig, at det tager 7 dage, før man bliver rask – at feberen bliver overtaget af ondt i maven og hovedpine – og at (og mange tak for det!) der ikke er en skid at gøre.
Det var som om feberen hørte hvad den gode doktormand sagde. Den faldt ihvertfald igår. Og blev overtaget af: (Trommehvirvl) MAVEPINEN!! Jeg er nu på skånekost de næste 4 døgn. At jeg er det kan sådan set være hip som hap – for jeg kan alligevel ikke få noget ned. Det bliver mest til kogt vand og the.
Jonathan har tydeligvis fået et tættere forhold til sin far de sidste par dage !! Det er jo posetivt. Jeg er så lidt trist over, at det er på bekostning af, at jeg nærmest er blevet degraderet til en "knaplåssløsning". Min primære kontakt med Jonathan de sidste tre døgn har været når han har ammet – og selv det har været hårdt, fordi jeg ikke helt har haft mælk nok. (Jeg har hverken fået vådt eller tørt) Jeg har ikke kunne bære ham – eller pludre med ham – lege med ham eller pusle ham rigtigt. Alt har været nødløsning på nødløsning. Heldigvis fattede kæresten det tilsidst og blev helt hjemme.
Nu kan jeg mere – for nu har jeg "kun" ondt i maven – og manglende appetit. Og det trænger min lille basse og jeg godt nok til. Allerede nu har jeg ligge på gulvet på hans legetæppe i 1½ time og snakket med ham. Og nu kalder han igen .. så jeg må heller komme ned og lege borteborte tit tit.
Tak for kommentarerne igår 🙂