Jonathan har været til 5 måneders tjek hos læge: "Flot fyr" skrev min søde læge.. og desto mere jeg blabrede om, at Jonathan er dejlig – desto mere gav han mig ret 🙂 SKøøøønt.

Men 5 måneders tjek kræver også et stik… lige midt i den ellers så søde lille barnenumse.

Hvor BLEV Jonathan fornærmet. Og jeg kan vel som sådan godt forstå ham. Her tror man lige, man hænger lidt hos mor og hygger – og så får man lige jaget sådan en sprøjte i rumpetten.. Denne gang var et enkelt hyl ikke nok.. Jonathan blev VRED.. (hvilket også var ret kært !) Da han havde udtrykt sin vrede et par minutter, overgav han sig – til søvnen.. Og den forblev han så i de næste 4 timer.

Om aftnen blev han lidt "underlig". Han plejer at være nem at putte for natten – hvis han vel og mærket får sin natterutine – i form at et stk babs påhængende et stk mor liggende ved hans side til han er HELT væk.

Men aftnen efter vaccinen gik den ikke.

Det var en skrøbelig Jonathan, vi fik lov at se den aften. For første gang nogensinde havde Jonathan feber. Ikke ret meget (vi tog den ikke – for vi vidste jo hvad det var – og Jonathan var sådan set klar nok – bare pylret) Det er første gang jeg har set ham sådan. Han lignede en lille mand, der ikke rigtig vidste hvor han skulle gøre af sig selv. Han var sårbar – og havde ekstremt behov for at være tæt på mor eller far. Og så var han varm som et damplokomotiv. Normalt, hvis han er utilpas, så bliver han også vred indimellem – han kommer lige med et vredt udbrud – og så har han ellers sur mund på.. men ikke denne nat. Der var han bare dårlig.. syg og dårlig.

Det blev en lang og meget meget varm nat – og det helt uden dyne på. Heldigvis var det jo kun en vaccinen – så allerede morgnen efter var feberen væk igen.. og Jonathan er igen den glade og friske dreng, han normalt er.

/ Min søns skridt i livet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *