Mor sidder ved computeren. Far knokler ved siden af med arbejdet – og søster har placeret sig i sofaen.. Ingen – slet slet ingen kigger på stakkels Jonathan, der bare ligger og ligger på sit legetæppe..

Ingen ser ham, før storesøster pludselig udbryder: "Han har vendt sig" – og ganske rigtigt. Han ligger nu på maven. For 5 minutter siden efterlod vi ham på ryggen .. (særligt når han nu får lov at ligge for sig selv)

Og tre sekundter tager det hele familien at tage opstilling. "Næ… hvor er du dygtig… hvor ER det flot" – og Jonathan viser, at han har en fornemmelse af vores stolthed ved at komme endnu højere op på armene og ligge med strakte arme foran sig – så hovedet rigtig kommer op.

Min søn har vendt sig fra ryggen til maven – men jeg så det ikke – fordi jeg skulle skrive på NetDoktor …. snøft 🙂

Nu hvor han kan vende sig begge veje, betyder det kun een ting. Det er nu kun et spørgsmål om KORT tid, før Jonathan finder ud af, at han kan bevæge sig fra A til B ved at vende sig igen og igen … hvilket vi andre kalder for "rulle"

/ Min søns skridt i livet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *